Som medarbejder giver LæringsPortalen dig adgang til din egen læringshistorik, og du kan let designe din egen udviklings- og læringsplan, ligesom du får overblik og information om alle de kurser, seminarer, uddannelser osv., vi tilbyder i løbet af året.
Det er også på LæringsPortalen, du kan melde dig til kurser, ligesom du kan komme direkte til vores mange e-learning-kurser.
Endelig giver LæringsPortalen dig mulighed for at deltage i virtuelle netværk, hvor du kan være med i diskussioner om faglige emner, og du kan udvikle dine relationer til kolleger i branchen.
LæringsPortalen indeholder desuden en række fordele for virksomhedernes uddannelsesansvarlige. Her får du et samlet overblik over medarbejdernes historik og læringsplaner, og du vælger selv, om dit overblik skal være for enkelte medarbejdere, afdelinger eller hele organisationen.