Ledelsesudvikling

På denne side kan du læse mere om vores tilgang til lederudvikling.

Succesfuld ledelse kan læres

Ud fra principperne om action learning kommer din udvikling som leder til at ske i en vekselvirkning mellem undervisning, studiegruppe med konkrete cases og ikke mindst praktisk hands on-erfaring i forhold til din afdeling og medarbejdere.

Finanssektorens Uddannelsescenter tilbyder flere forskellige lederuddannelser og -kurser med særdeles kompetente undervisere og konsulenter.

Alle vores egne konsulenter og undervisere på lederuddannelserne har både teoretisk viden om ledelse og ikke mindst praktisk kendskab til ledelse.

Ud over vores egne konsulenter trækker vi på et stort eksternt netværk af undervisere fra højere læreanstalter, og igennem vores associate korps samarbejder vi med nogle af landets skarpeste konsulenter.

 

 

Lederuddannelse med ECTS-point

Vi arbejder meget med principperne om action learning – også inden for ledelse – fordi vi på den måde skaber markant bedre resultater for dig og din virksomhed. Ønsker du alligevel ECTS-givende fag inden for ledelse, kobler vi gerne vores eksisterende lederuddannelser- og programmer med offentlige uddannelsestilbud og tilbyder dig offentlig eksamen.

Ring hvis du har spørgsmål om ledelse, action learning, samarbejdspartnere eller andet om vores lederuddannelser.

Lederuddannelser til finanssektoren

Vi kobler ledelse med den finansielle sektor i et unikt og målrettet felt.

Vi har særlig viden om den finansielle sektor og de specifikke krav, der er i branchen til for eksempel banker og sparekasser. Derfor kan du  sikre dig en lederuddannelse med absolut relevans i forhold til dig, dit ansvarsområde, dine medarbejdere og din virksomhed. Med en lederuddannelse hos os får du også et bredt netværk i den finansielle sektor.

Den Nye Leder og Master i Ledelse er vores flagskibe inden for lederuddannelser. Derudover tilbyder vi skræddersyede forløb til generelt løft af ledernes kompetencer i din virksomhed, og vi assisterer som konsulenter ved strategiimplementering, fusioner og andre former for forandringsledelse.

 

Også lederuddannelser for advokater, ejendomsmæglere og forsikringsbranchen

Ledelse er et fag i sig selv, så selvom vores lederuddannelser er målrettet den finansielle sektor, er de fleste af vores ledertilbud også relevante for ledere og potentielle ledere i andre beslægtede brancher.

Derfor kan du som ledende advokat eller leder fra ejendomsmægler- og forsikringsbranchen også få gavn af vores lederuddannelser. Det eneste krav er, at du vil arbejde seriøst med din lederrolle og dit lederansvar og er parat til at begynde på en personlig rejse, hvor du bliver bedre til at udvikle mennesker og organisationer.