Erhverv for privatrådgiveren 1 og 2

Deltager du på Trainee-uddannelse for bachelorer, har du mulighed for at vælge Erhverv for privatrådgiveren 1 og 2 som tilvalg på uddannelsen

Erhverv for privatrådgiveren 1

Du vil på dette modul få et grundlæggende kendskab til erhvervsrådgivning. Vi arbejder med forskellige virksomhedstyper og den kreditvurdering og sikkerhedsstillelse, der hører dertil. Du vil desuden få en forståelse for virksomhedernes opsparing og hvilken løn, indehaveren har mulighed for at trække ud.

Efter modulet

  • har du kendskab til de forskellige virksomhedstyper
  • forstår du forskellene på kreditvurdering af privat- og erhvervskunder
  • kender du forskellen mellem virksomhedens indtjening og likviditet.

Modulet består af 1 fremmødedag og hører naturligt sammen med ”Erhverv for privatrådgiveren 2”, men kan også tages særskilt.

Pris: 3.100 kr. + ophold og forplejning.

 

Erhverv for privatrådgiveren 2

Dette modul bygger videre på modulet – Erhverv for privatrådgiveren 1. Det er derfor en forudsætning for deltagelse på dette modul, at du har gennemført første modul.

Det primære omdrejningspunkt denne gang er virksomhedens årsregnskab.

Du lærer at finde rundt i regnskabet, udvælge væsentlige elementer, og analysere baggrunden for det.
 
Slutteligt arbejder vi med at sammenfatte læringen fra modul 1 og 2 til at udarbejde en samlet vurdering virksomheden.

Efter modulet

  • forstår du et virksomhedsregnskab
  • kan du foretage en overordnet regnskabsanalyse på en virksomhed
  • kan du se sammenhængen mellem virksomhedens økonomi og den private økonomi. 

Modulet består af 1 fremmødedag og kan gennemføres efter ”Erhverv for privatrådgiveren 1”.

Pris: 3.100 kr. + ophold og forplejning.

Trine Lindhard
Trine Lindhard
Projektkoordinator
8993 3287
Kontakt Trine hvis du vil vide mere