Forløb giver succesfuld salgsudvikling i Ringkjøbing Landbobank

Øget salg og tilfredse kunder er stadig hverdagen i Ringkjøbing Landbobank et år efter, at en stor del af deres rådgivere gennemførte et tilpasset forløb i samarbejde med FU.

På denne side finder du et resumé af artiklen "Afstemt forløb gav øget salg og vedvarende effekt".  

Læs artiklen i sin fulde længde

 

Ringkjøbing Landbobank ønskede at forbedre rådgivernes salg inden for pension og formuerådgivning. For at sikre at et uddannelsesforløb tog udgangspunkt i bankens ånd og konkrete behov, var den oprindelige tanke, at de selv ville stå for et forløb med FU som sparringspartner.

Samarbejde om uddannelsesforløb med kunden i fokus

Banken måtte dog indse, at FU stod klar med de rette pædagogiske kompetencer og en uddannelsespakke, som ville kræve en del ressourcer for bankens egne specialister at sætte i værk. FU og Ringkjøbing Landbobank etablerede derfor i tæt samarbejde et afstemt forløb med fokus på at se sagen fra kundens perspektiv.
Rådgiverne fik konkrete metoder til at holde kundemøder med fokus på kundens udbytte og med udgangspunkt i kundens ønsker og sprog. Med enkle illustrationer kan kunden med det samme se sine egne fordele og er derfor mere tilbøjelig til at takke ja til et tilbud.


Tilfredse kunder og vedvarende succes

Metoden har ifølge udviklingschef i Ringkjøbing Landbobank, Mogens Olesen, givet øget kundetilfredshed og en vedvarende succes. Kombinationen af at bruge både FUs og bankens egne ekspertiser var det, som virkelig rykkede.
Hos Ringkjøbing Landbobank ser de uddannelse som en investering, og det tilpassede forløb med FU var ingen undtagelse. De har mærket overskud nærmest fra dag ét, og et år efter forløbet oplever de stadig øget salg og tilfredse kunder.

Læs nyheden om det interne forløb i Ringkjøbing Landbobank

Susanne Døssing
Key Account Manager
+45 8993 3351
+45 2968 3551
Kontakt Susanne, hvis du vil vide mere om muligheden for et skræddersyet forløb