Begejstret afdelingsdirektør deler oplevelse med sine medarbejdere
Afdelingsdirektør i Sydbank Morten Menné deltog i efteråret på 2 moduler af FUs kursus Investeringsforståelse med chefkonsulent Claus Henriksen som underviser
Afdelingsdirektør Morten Menné fortæller om kurset:
- Det var grundlæggende teoretisk og praktisk viden, som gav mig en forståelse for, hvorfor vi arbejder, som vi gør i banken. Jeg fik genopfrisket en grundlæggende viden, som man måske har med sig fra sin tid på universitetet. Det er godt lige at få genopfrisket, hvad er en aktie, hvad er en obligation, hvad er en investeringsforening, og hvordan er det lige med skatteforholdene…?
Morten Menné var så begejstret for udbyttet, at han nu har booket en dag for sine egne medarbejdere. Han fortæller:
- Det var en aha-oplevelse, hvor jeg tænkte ”nå ja, det er derfor vi gør sådan i dagligdagen”, og den oplevelse vil jeg gerne give videre til mine medarbejdere. Derfor har jeg nu valgt de 3 emner ud, som jeg synes er mest relevante for de nyeste medarbejdere i min afdeling. Og fremover skal alle nye medarbejdere løbende af sted på dette forløb.
Morten fortsætter begejstret om Claus Henriksens undervisning:
- Det er noget af det bedste undervisning, jeg har oplevet. Undervisningsformen var simpelthen så varieret med slides, plancher i hånden og god kontakt med deltagerne. Materialet var godt, og der var en god dialog på klassen. Claus brugte sine egne eksempler og fik os deltagere til at fortælle vores eksempler. Kurset var meget givende. Det var viden, som jeg ikke havde i forvejen. Jeg føler, at jeg har fået en større viden nu, og det var væsentlig viden. Det giver mig en tryghed.
Læs mere om modulerne på Investeringsforståelse:
Modul 1 - Grundlæggende investeringsviden
Modul 2 - Finansielle instrumenter
Modul 3 - Porteføljeteori

+45 6029 5428