FU følger myndighedernes anbefalinger og anvisninger, når vi mødes fysisk. Læs mere i vores FAQ

Erhvervskundens bank

Hvad forventer erhvervskunderne af jer? Hvilken rolle skal I spille i fremtiden? Ny undersøgelse giver indblik i erhvervskundens syn på værdiskabende rådgivning.

FU’s nye undersøgelse ”Erhvervskundens bank – et indblik i erhvervskundens syn på værdiskabende rådgivning” er udarbejdet i samarbejde med Wilke.

Resultaterne er baseret på interviews med 16 små og mellemstore danske virksomheder. Virksomhederne gør os klogere på, hvilke forventninger erhvervskunderne har til deres rådgivere i 2020.

Konklusionen er, at forretningsforståelse og en evne til at sætte sig i kundens sted er afgørende for værdiskabende rådgivning. Vi kan også tydeligt se, at erhvervskunderne har et temmelig stereotypt billede af, hvad pengeinstituttet kan bidrage med.

Undersøgelsens resultater er udgivet som en onlinepublikation, som bl.a. bliver brugt på Den erfarne rådgiver - erhverv og Erhvervsrådgiveruddannelsen.

Vil du vide mere om undersøgelsen? Så tag fat i chefkonsulent Kristine Midtgaard

I videoen kan du høre chefkonsulent Kristine Midtgaard fortælle om FU's motivation for at sætte fokus på erhvervskunderne.

Hvordan kan FU hjælpe jer i arbejdet med erhvervskunderne?

Arbejdet med den gode erhvervsrådgivning sker både på praktisk og strategisk niveau. Rådgiveren har kundekontakten i hverdagen og skal sikre den tætte og værdiskabende relation til kunden. Men det er pengeinstituttets strategi, der sætter rammerne for erhvervsrådgivningen.

Få mere inspiration om rådgivning af SMV'erne i artiklen "Nye og større krav til erhvervsrådgiveren"

Hvordan skal erhvervskundens bank se ud i netop jeres pengeinstitut? FU tilbyder individuel sparring hos jeres institut med afsæt i undersøgelsens resultater.

Præsentation af undersøgelsen

Chefkonsulent Kristine Midtgaard giver jer et grundigt indblik i Wilkes undersøgelse og de tendenser, der træder frem. Præsentationen varer 3 timer og lægger op til debat og refleksion om, hvordan netop jeres erhvervskoncept skal se ud.

Kristine har været tilknyttet undersøgelsen fra start til slut og har derfor stort indsigt i kundernes synspunkter.

Proces med innovationsspecialist

Bliv klogere på, hvordan I med fokus på kundernes behov kan udvikle endnu bedre produkter og services.

Julie Kjær-Madsen, associate hos FU, faciliterer en innovationsproces, der tager udgangspunkt i instituttets erhvervskoncept. Sammen med Julie arbejder I aktivit med jeres tanker og visioner for ”erhvervskundens bank”.

I videoen kan du høre innovationsspecialist Julie Kjær-Madsen fortælle, hvordan I kan udvikle nye erhvervsprodukter.