Privatengagementer med udfordringer


Når en kunde oplever, at deres verden ændres er det vigtigt, at du har modet til at tage den krævende samtale, og at du kan præsentere kunden for realiteterne. Det er en stor hjælp, når du har værktøjerne i orden og sammen med kunden kan udarbejde en samarbejdsaftale med aftalte opfølgningspunkter, så du optimerer engagementet og minimerer tabsrisikoen for dit pengeinstitut.

Om kurset

Dag 1: kl. 9.00-17.00
Dag 2: kl. 9.00-15.00.
Målgruppe
Privatrådgiver
6.367 kr.
8.483 kr. for ikke-medlemmer.
Uanset hvilket behov I har på kredit, kan vi hjælpe jer med at designe den rette løsning. Med vores indgående kendskab til den finansielle sektor tilbyder vi jer skræddersyede forløb og kompetenceløft.
Kontakt Anne Marie Krogsgaard
Koordinator Anne Bessmann Danielsen
8993 3290 / abp@finansudd.dk
Fagansvarlig Anne Marie Krogsgaard

Det får du ud af kurset

Dine kompetencer inden for kredit til private styrkes i forhold til arbejdet med at vurdere kundernes økonomiske tilstand, tage de svære kundesamtaler, udfærdige samarbejdsaftaler og følge op på det aftalte.

Du bliver bedre til at se og reagere på faresignaler, finde alternative løsningsmuligheder og få ideer til, hvordan engagementet kan overdrages til inkasso.

Det får din virksomhed ud af kurset

Din virksomhed får en medarbejder, der er trænet i at se handlemuligheder og straks agere på privatkunden med økonomiske udfordringer. Hermed opnår dit pengeinstitut en større mulighed for at undgå eller minimere et eventuelt tab.

Kurset er for dig, der... 

… i hverdagen arbejder med kredit til private.  

Indhold og forberedelse

Forberedelsen består i at udfærdige en case med bilag samt at gennemgå e-learning-kurset 'Faresignaler'. 

På kurset arbejder vi med at:

  • Give værktøjer til at tage udfordringen op 
  • Få sat de rigtige rammer for kunden
  • Optimere kundens økonomi og minimere tab
  • Få kunden med som din sparringspartner
  • Finde løsningsmuligheder og lave klare samarbejdsaftaler
  • Fremtidssikre kundens økonomi igennem livets faser.