FU følger myndighedernes anbefalinger og anvisninger, når vi mødes fysisk. Læs mere i vores FAQ

Julie Kjær-Madsen

Associate Loop Company
Inspirerende oplægsholder og kompetent facilitator med fokus på handlings- og resultatorienteret digitalisering og innovation
Kontakt
Julie underviser på Master i Ledelse, på kurset Innovationsledelse og løser desuden opgaver inden for:
  • Facilitering af innovationsprocesser med udvikling af produkter, services, formidlingskoncepter og nye interne procedurer
  • Kompetenceudvikling af ledere og fagteams (digitalisering og innovation)
  • Udvikling af den innovative organisation: kompetencer, processer og metoder
  • Kundefokuseret konceptudvikling
  • Kvalificering af udgangspunktet for innovation igennem udvikling af fremtidsscenarier og brugerindsigter
  • Udvikling af talentprogrammer og kompetenceudvikling i organisationen - herunder individuel coaching

Julie er specialist i innovation, koncept- og produktudvikling og ejer virksomheden Loop Company. Hun er håndværker mere end rådgiver - handlingsorienteret med enkle, men virkningsfulde værktøjer og metoder. 

Hun har mange års erfaring i at facilitere digitaliserings- og innovationsprocesser, udvikle nye koncepter, produkter og services og nye interne processer. 

Læs her en artikel om, hvordan hun arbejder med innovation


Hun fokuserer på både organisationens og den enkelte medarbejders udgangspunkt for at arbejde innovativt og for at udnytte det fulde potentiale og skabe forretning og vækst igennem en ude-fra-ind tilgang til strategi og udvikling.

Hun har udviklet en effektiv proces som udgangspunkt for digitaliseringsopgaver, hvor kortlægning af brugere, arbejdsopgaver og de uhensigtsmæssigheder, de bøvler med, og de ønsker, de har til det nye system, visualiseres som et fælles udgangspunkt inden valg af program eller system og eventuel kodning.

Hun arbejder med kompetenceudvikling af ledere og fokuserede teams, så de igennem metoder til visualisering og kortlægning af opgavens udgangspunkt klædes på til at lede transformations- og digitaliseringsprocesser og drive innovationsopgaven.

Julie har en Master Practitioner in Concept Making and Business Innovation og har en fortid i KOMPAN, LEGO og Danfoss Universe, hvor hun har arbejdet med design, konceptudvikling og innovation.

Læs mere om Julie Kjær-Madsen og Loop Company

Skriv en besked til Julie Kjær-Madsen