Kristine Midtgaard

Chefkonsulent
Faglig stærk konsulent med fokus på at omsætte din faglighed til at skabe værdi for dine kunder og forretningen

Du møder Kristine på FU, når hun underviser på kurser, længerevarende uddannelser og virksomhedstilpassede forløb. Derudover står hun for kompetenceafklaringsforløb og er involveret i temadage og seminarer indenfor kredit og erhverv.

Ifølge Kristine er det ikke nok kun at være faglig stærk. Som erhvervsrådgiver skal du også være en reel sparringspartner. Her mener hun, at den enkeltes rådgivers løbende kompetenceudvikling – både personligt og fagligt – er essentiel for fortsat at kunne modsvare kundernes krav og behov.

Derfor formidler hun i sin undervisning den nyeste viden, som deltagerne kan omsætte til forretninger i hverdagen. Og hendes kursister får altid mulighed for at udvikle sig, så de står stærkere i deres relation til kunderne og dermed bliver kvalificerede og værdiskabende sparringspartnere.

Inden hun kom til FU var hun i den finansielle sektor i 12 år som erhvervsrådgiver, seniorerhvervsrådgiver og som leder i en stor erhvervsafdeling. Hun er oprindeligt uddannet cand.merc. i International Business.

Læs mere om Kristine Midtgaards baggrund på LinkedIn

 

Skriv en besked til Kristine Midtgaard