Mette Køcks

Chefkonsulent
Finansiel Regulering & Bestyrelse
Nysgerrig på ny viden og på hvordan FU kan være endnu mere værdiskabende for jer

Du møder Mette, når FU skal omsætte finansiel regulering til håndgribelig viden. Mette er med, når der skal udvikles løsninger, der er brugbare i praksis. Hun er altid lyttende og åben for en dialog om, hvordan FU kan spille jer bedre.

Det er vigtigt for Mette at sætte sig omhyggeligt ind i den finansielle regulering. Dernæst trækker hun på sin praktiske erfaring, når hun i samarbejde med pengeinstitutterne vurderer behovet for, at FU udvikler tilbud, der understøtter relevant viden og kompetencer hos medarbejderne.

Som chefkonsulent brænder hun for at  lave løsninger, der hjælper jer i mål med overholdelse af den finansielle regulering på en værdiskabende og effektiv måde.

Mette har en baggrund som rådgiver. Dertil har hun i 10 år arbejdet med compliance og hvidvask – senest som complianceansvarlig. På FU trækker hun derfor på praktisk erfaring fra såvel linje- som stabsfunktioner. Hendes store interesse er inden for finansiel regulering og compliance.

Skriv en besked til Mette Køcks