Gratis webinar: Tæt-på-ledelse med behørig afstand

FU spurgte på sidste webinar "Hvad er anderledes for dig som leder i denne tid?". Vi modtog mange input, og dette har netop dannet grundlag for det valgte tema.
Nu kan du begynde at mødes fysisk med dine medarbejdere igen – dog stadig i en anderledes tid, som kalder på ”Anderledelse”. Med de mange små og store forandringer, som coronasituationen har skabt på godt og ondt, er der behov for, at du er tæt på dine medarbejdere – på behørig afstand.

Kom til webinar og bliv inspireret til nærværende tæt-på-ledelse i en anderledes tid.

Vi afholdte det gratis webinar om tæt-på-ledelse den 25. maj 2020. Næste webinar er 17. juni - tilmeld dig nu

Nu hvor der åbnes igen, bliver verden ikke bare den samme. Det er en anderledes virkelighed, hvor du skal tæt på, lytte og skabe refleksion. Det handler om nærvær og kommunikation. De forandringer og nye arbejdsmåder, alle har oplevet de seneste måneder, er en god anledning til at ændre på nogle ting fremover og holde fast i det gode fra denne anderledes tid. Derfor skal du sammen med dine medarbejdere undersøge, hvad I har lært, og hvad I er blevet klogere på under krisen, som I vil holde fast i.

Nysgerrig på andre digitale muligheder? Få overblik over tiltag fra FU, der gør din hverdag lidt lettere

Kontakt frem for kontrol

Tæt-på-ledelse handler her mere om kontakt end kontrol. Du skal tæt på den enkelte medarbejder for at sikre, at du har indsigt i, hvordan de trives og hvordan du bedst kan hjælpe dem i en tid, hvor meget er anderledes. Du skal tæt på for at sætte retning, sikre ejerskab og understøtte dem i deres læring og tilegnelse af nye kompetencer og arbejdsformer. Og du skal tæt på for at sikre et skarpt fokus og prioritering af de ting, det er vigtigst, at I lykkes med lige nu. 

På webinaret vil vi diskutere forskellen på og værdien af kontrol og kontakt.

Vi giver et bud på konkrete handlinger og vil skabe små læringsdialoger mellem deltagerne, så I kan dele erfaringer.

Deltag i vores webinar om ledelse tæt på i en anderledes tid den 25. maj og bliv klogere på, hvad der særligt er behov for i tæt-på-ledelse

Webinaret afvikles med korte indlæg, dialoger i mindre grupper, spørgetid samt deling af tips og erfaringer på chatten.

 

Kom med på næste webinar om Anderledelse i juni

Næste webinar er 17. juni - tilmeld dig nu



Seneste nyheder fra FU

Talentudvikling: 4. april 2024

Strategisk vigtigt generationsskifte

Læringskultur: 2. april 2024

I GrønlandsBANKEN lever læringskulturen

Databeskyttelse: 22. marts 2024

Ny onlineuddannelse om databeskyttelse

Investering: 1. marts 2024

Ny uddannelse: Simple investeringsprodukter