Webinar om revideret hvidvask-kursus

FUs online-kursus i bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er revideret og bliver tilgængelig i oktober. HR og hvidvask-ansvarlige opfordres til at deltage på webinar om ændringerne

Fredag den 13. september 2019 fra kl. 10.30 – 11.15 holder vi et webinar om vores reviderede online-kursus i bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Webinaret er målrettet HR og hvidvaskansvarlige.

På webinaret vil Line og Martin fortælle om indholdet af det opdaterede kursus, og hvordan I kommer i gang med at bruge det. Det nye kursus lanceres i uge 41-2019 og erstatter det nuværende kursus fra 2017.

Agenda for webinaret:

10.30-10.45: Line præsenterer det opdaterede kursus og de forbedringer, I kan se frem til.

10.45-11.00: Martin fortæller, hvordan I tager det nye kursus i brug i VidenBarometer. Martin giver også inspiration til, hvordan I kan implementere test og e-learning med succes i jeres organisation.

11.00-11.15: Du kan stille spørgsmål via webinarets chat-funktion.

 

Sådan får du adgang til webinaret

Du tilgår webinaret fra din arbejdsplads via et link, du får tilsendt et par dage før webinaret. Det er vigtigt, at du har adgang til en PC med lyd. Du kan benytte et headset, og headsettet kan kobles til PC’en, inden du åbner webinaret. 

Du har ikke brug for en mikrofon. På webinaret skal du nemlig kun lytte – ikke tale. Til gengæld kommunikerer du ved at chatte via webinarets chat-funktion.

 

Tilmeld dig webinaret her

Hvis du allerede nu har spørgsmål, du gerne vil have besvaret på webinaret, er du velkommen til at stille dem her.