FU inviterer til dialogmøde om Finansuddannelsen

Finansuddannelsen er under pres. Kom til dialogmøde om Finansuddannelsen i Salling Bank Skive onsdag den 13. april 2016 kl. 9.30 - 12.00

Finansuddannelsen er under pres, da et stigende antal pengeinstitutter ansætter finansøkonomer og bachelorer frem for elever. Det rejser disse spørgsmål:

  • Hvad er status på uddannelsen?
  • Hvordan sikrer vi, at Finansuddannelsen fortsat er relevant?

Vi vil gerne besvare spørgsmålene sammen med jer og inviterer derfor til dette dialogmøde.  

Spørgeundersøgelse om Finansuddannelsen

I november 2015 lavede LOPI en spørgeundersøgelse blandt 37 af deres medlemmer. Undersøgelsen viser, at 76% mener, at Finansuddannelsen har en berettigelse - men samtidig er det kun ca. 50%, der vurderer, at de fremadrettet vil rekruttere elever.

På dialogmødet får du præsenteret konklusionerne fra undersøgelserne.  

Foreløbigt program for dialogmødet

  • Velkomst v/ adm. direktør Søren Laursen, Finanssektorens Uddannelsescenter

  • Finansuddannelsen anno 2016, seneste ændringer v/ afdelingschef Mariann Bjerre og chefkonsulent Helene Nickø, Finanssektorens Uddannelsescenter

  • Fra håndværker til diplom. Derfor vil vi fortsat have finanselever v/ Udviklingschef Mogens Olesen, Ringkjøbing Landbobank

  • Konklusion på LOPIs spørgeundersøgelse og debat

  • Skal akademifag inkluderes i uddannelsen og således forkorte vejen til AU(FR) og diplom og dermed også det samlede forløb? Hør om mulighederne v/ IBC
    • Efterfølgende debat: Er det noget, vi skal arbejde videre med?

  • Debat: Nye fremadrettede fag og/eller retninger for Finansuddannelsen: Skal man eksempelvis kunne uddanne sig i retning af on-line rådgivning eller imod andre nye/kommende jobfunktioner?

Vi slutter af med frokost.

 

Tilmelding til dialogmødet

Du tilmelder dig ved at sende en mail til Lisbeth Gasbjerg senest den 8. april.

Mødet afholdes af FU i Salling Banks lokaler, Frederiksgade 6, 7800 Skive.

Vi glæder os til at se dig.

Lisbeth Gasbjerg
Projektkoordinator
+45 8993 3290
Kontakt Lisbeth hvis du vil tilmelde dig til mødet
Helene Wallentin Nickø
Chefkonsulent
+45 8993 3339
+45 2235 2759
Kontakt Helene hvis du vil høre mere om indholdet på dagen