Effektiv og værdiskabende post-corona-udvikling

Betingelserne ændrer sig, når man arbejder på distancen. Det gælder både for arbejdsopgaver, relationer og det sociale liv. Forandringerne kalder bl.a. på nye samarbejds- og ledelsesformer.
Det lysner, og forhåbentlig står vi snart i ”tiden efter corona”. Så nu skal vi sikre, at vi tager både de gode og mindre gode erfaringer med og bruger dem klogt i fremtiden.

Mange steder har coronapandemien accelereret den digitale udvikling. I egen andedam på Finanssektorens Uddannelsescenter har onlineundervisning, hjemmearbejde og distanceledelse sat nye standarder for, hvad vi kan digitalt, og hvad vi skal fremadrettet.

Helt konkret har vores erfaringer resulteret i to nye produkter, der kan bruges som værktøjer, når I vil finde ud af, hvordan I tager de bedste af jeres erfaringer med videre.

Minimåling tager temperaturen på jeres samarbejde og trivsel 

Er trivslen og det gode samarbejde tyndslidt? Eller er hjemmearbejde vejen til effektivitet og work-life-balance? Undersøgelserne på området kommer til mange forskellige konklusioner, og virkeligheden er ikke sort-hvid. Derfor er det allermest interessant for jer at se på vilkår for samarbejde og status på trivslen hos jer – ikke hos alle de andre.

Hvad skal være ny normal for jer? Hvad har I lært, som skal have betydning for, hvordan I organiserer og tilrettelægger arbejdet? Med en minimåling får I indblik i, hvordan det ser ud hos netop jer. Setuppet er enkelt, og udbyttet skaber værdi.

Målingen består af 10-12 spørgsmål, som giver jer indsigt til at tage den bedste læring fra coronatiden med ind i fremtiden.

Download en PDF, der beskriver minimålingen eller kontakt Maria Krab Wissing, hvis du er nysgerrig.

Samarbejde og ledelse på distancen

På de fleste arbejdspladser er der nu mulighed for at komme helt eller delvist tilbage på kontoret. Men mange har meldt ud, at de regner med, at hjemmearbejde bliver en mere integreret del af hverdagen fremadrettet.

Betingelserne ændrer sig, når man arbejder på distancen. Det gælder både for arbejdsopgaver, relationer og det sociale liv.

Forandringerne kalder på en samarbejds- og ledelsesform, hvor afdelingens retning og rammer er ekstra tydelige, hvor medarbejdernes råderum og selv- og medledelse er i centrum, og hvor dialog og forventningsafstemning mellem leder og medarbejder – eller indbyrdes mellem medarbejdere – kræver et større fokus for at lykkes.

På det nye 2-dages kursus Samarbejde og ledelse på distancen får du, der er leder, projektleder, teamkoordinator eller arbejder i HR mulighed for at lære meget mere og få metoder og værktøjer til at lykkes. Kurset er 100% online.

Læs mere om kurset og kom med på første hold

Vi tilbyder selvfølgelig også kurset skræddersyet til netop jer – tag fat i Lars Munch Svendsen, hvis du er nysgerrig.

Onlinemøder, onlinemøder, onlinemøder

Ja, onlinemøder er nok kommet for at blive. For man kan godt holde gode, nærværende og værdiskabende møder online, og i mange henseender kan det være det rigtige valg fremfor det fysiske møde.

Derfor er der massiv interesse for Digital kommunikation og onlinemøder 2, der er en 3-timers online workshop. Kurset er især relevant for dig, som allerede er godt i gang med at holde onlinemøder, men gerne vil være dygtigere til at kommunikere online med kunder, kolleger eller samarbejdspartnere.

Kurset er gratis, når du søger via Finanskompetencepuljen.

Bliv klogere på de forudsætninger, der skal være på plads, for at du kan holde det gode onlinemøde. Læs artiklen: Behovspyramiden for onlinemøder

 

Lars Munch Svendsen
Lars Munch Svendsen
Afdelingschef
8993 3299

Seneste nyheder fra FU

Talentudvikling: 4. april 2024

Strategisk vigtigt generationsskifte

Læringskultur: 2. april 2024

I GrønlandsBANKEN lever læringskulturen

Databeskyttelse: 22. marts 2024

Ny onlineuddannelse om databeskyttelse

Investering: 1. marts 2024

Ny uddannelse: Simple investeringsprodukter