Fagligt boost til alle i Lån & Spar

”Vi vil være kompetente, så vores kunder kan føle sig trygge – det har forløbet hos FU været med til at klæde os på til," fortæller HR-direktør, Keld Thornæs, om projektet.
I Lån & Spar har alle (!) kunderådgivere og fagspecialister fået et fagligt løft takket være et kæmpe kompetenceudviklingsprojekt.

”Vi tror på, at kundetilfredshed er den allervigtigste faktor for at lykkes. Vi vil have glade kunder. Kunderne skal altid opleve, at vi har styr på vores ting, når de kommer til os,” siger HR-direktør hos Lån & Spar, Keld Thornæs, og fortsætter:

”Som en ekstra bonus kan vi mærke, at der er en rigtig stor glæde i forretningen over at udføre så komplet en uddannelsesindsats. Så kompetenceløftet har hjulpet os hele vejen igennem.”

Kort fortalt har alle rådgivere og fagansvarlige gennemført en kompetenceafklaring inden for områderne kredit, bolig, investering og pension.

Kompetenceafklaringen giver den enkelte et nøjagtigt overblik over, om der er behov for ny viden. Således har alle medarbejdere fået skræddersyet et læringsforløb ud fra egne behov.

Kompetenceafklaring: Sådan får I også klarhed og dokumentation

Faglige huller er lukket

Keld Thornæs ser især en stor værdi i, at rådgiverne har fået identificeret deres specifikke, faglige huller og arbejdet målrettet med at lukke hullerne.

”Når rådgiverne kommer retur fra kurserne, er de meget begejstrede over at have lært noget nyt om emner, som de troede, de var eksperter på.”

”Når rådgiverne kommer retur fra kurserne, er de meget begejstrede over at have lært noget nyt om emner, som de troede, de var eksperter på.”

Keld Thornæs er stolt af at satse på kompetenceudvikling i en tid, hvor andre sparer penge og opsiger medarbejdere:

”Vi er stolte af at prioritere dygtige medarbejdere. Vi vil være kompetente, så vores kunder kan føle sig trygge – det har forløbet hos FU været med til at klæde os på til.”

Pension er ikke farligt

Det landsdækkende kompetenceudviklingsprojekt er lavet i samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter. Chefkonsulent fra FU, Mette Kongerslev, har undervist på pensionsområdet.

Hun er ikke i tvivl om, at medarbejderne fra Lån & Spar har fået et fagligt boost, og at mange havde brug for at få banket noget rust af:

”Mange tør ikke røre ved særlige faglige områder, fordi de er bange for at køre over for rødt. Det er tit tilfældet med for eksempel pension. Vi klæder dem på til at snakke om tingene. Jo flere gange du gør det, jo nemmere bliver det for dig. For pension er jo bare pension” siger hun og fortsætter:

”Vi har i forløbet hjulpet mange medarbejdere i Lån & Spar med at indse, at pension ikke er farligt. Men endnu vigtigere har de fået øjnene op for, at vi ikke altid skal gøre, som vi plejer. Vi skal turde stille de rigtige og vigtige spørgsmål, og vi skal træde i karakter med vores rådgivning – på den måde hjælper vi vores kunder på vej.”

Et fagligt løft på tværs

Netop kundetilfredshed står øverst på dagsordenen hos Lån & Spar.

Målet med forløbet er nemlig at understøtte bankens strategi ”Vores Bank” og skabe et grundlag for god helhedsrådgivning og dermed en endnu bedre kundeoplevelse.

"Der har været et fagligt løft på tværs af organisationen, og jeg har en tyrkertro på, at det vil gøre en positiv forskel – både for kunderne og for organisationen.”

Derfor stopper uddannelsesindsatsen heller ikke ved den faglige opgradering. Banken fortsætter det næste halve år med at træne netop helhedsrådgivning ude i rådgivningscentrene to gange ugentligt.

Hos FU har projektet vakt stor respekt.

”Man bør virkelig rose Lån & Spar for at kaste sig ud i det og gå all in,” siger Mette Kongerslev og fortsætter:

”De har ikke bare udvalgt nogle få, de vil have alle deres medarbejdere op på beatet. Det er virkelig positivt, at så mange har fået flyttet fokus. Der har været et fagligt løft på tværs af organisationen, og jeg har en tyrkertro på, at det vil gøre en positiv forskel – både for kunderne og for organisationen.”

Kompetenceudvikling i Lån & Spar – sådan gjorde de

  • FU gennemførte kompetencetests på alle medarbejdere i foråret 2020
  • Målrettet læring blev tilrettelagt ud fra den enkelte medarbejders behov
  • I alt 37 kurser på kredit, bolig, investering og pension blev gennemført i perioden august 2020 – februar 2021

Seneste nyheder fra FU

Talentudvikling: 4. april 2024

Strategisk vigtigt generationsskifte

Læringskultur: 2. april 2024

I GrønlandsBANKEN lever læringskulturen

Databeskyttelse: 22. marts 2024

Ny onlineuddannelse om databeskyttelse

Investering: 1. marts 2024

Ny uddannelse: Simple investeringsprodukter