Finanssektorens KundeBenchmark 2017

Tilmeld jer Finanssektorens KundeBenchmark 2017

Med Finanssektorens KundeBenchmark 2017 måler vi gratis jeres kunders tilfredshed og loyalitet i jeres virksomhed og i pengeinstitutterne generelt.

I kan nu tilmelde jer til Finanssektorens KundeBenchmark 2017.

Frist for tilmelding er den 27. juni (deadline er udskudt).

 

Styrk toplinjen gennem mere tilfredse kunder

Finanssektorens KundeBenchmark 2017 giver jer værdifuld indsigt i, hvor tilfredse og loyale jeres kunder er. Vi sammenligner (benchmarking) også jeres resultater med andre pengeinstitutter. Resultaterne er værdifulde og kan bidrage til, at I kommer tættere på jeres kunder.

Vi gennemfører undersøgelsen via spørgeskemaer til både privatkunder og erhvervskunder. I kan vælge at være med i én af målingerne eller begge. Resultaterne for jeres pengeinstitut er naturligvis kun synlige for jer.

Vi begynder at indsamle data ultimo august, og I får rapporten primo oktober.

 

Læs mere om undersøgelsen og mulighederne for tilvalg

Du kan læse mere om undersøgelsen i informationsmaterialet.

Det er igen i år muligt at udvide undersøgelsen med forskellige tilvalg. I kan for eksempel få resultaterne opdelt på jeres filialer eller tilføje jeres egne spørgsmål. Vi har lavet et inspirationshæfte for tilvalg, der beskriver mulighederne.

 

Hør resultaterne på Finanssektorens Kundedag

Du kan allerede nu gratis tilmelde dig Finanssektorens Kundedag, som vi holder den 31. oktober på Skanderborg Park. Her præsenterer vi de overordnede resultater fra undersøgelsen. Dagen byder også på andre interessante indlæg med fokus på jeres kunder.