Ny uddannelse løfter dine kompetencer fra privat- til erhvervsrådgivning

Opdateret 3. januar 2024: Fra januar 2024 kan du ikke længere søge forløbet via Finanskompetencepuljen. Kontakt os og hør om dine muligheder.

Uddannelsen Fra privat til Erhverv 1 udbydes via Kompetencepuljen og klæder rådgivere på til at rådgive mindre lokale erhvervsvirksomheder med både privat- og erhvervsdelen. Hvis din virksomhed er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), kan du søge Kompetencepuljen om at deltage helt gratis på uddannelsen.

Mindre lokale erhvervsvirksomheder som tandlæger, frisører og håndværkere falder ofte ned mellem privatrådgiverens og erhvervsrådgiverens stole. Forklaringen er, at de ikke rigtigt passer ind i privatsegmentet, fordi de også har et regnskab. De passer heller ikke rigtigt ind i erhvervssegmentet, fordi deres privatengagement er meget væsentligt for dem.

Søg om gratis uddannelse

via Kompetencepuljen for dig, som er ansat i en virksomhed, der er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Uddannelsen Fra privat til erhverv 1 klæder rådgivere på til at rådgive mindre lokale erhvervsvirksomheder med både privat- og erhvervsdelen. Udbyttet er en væsentligt forbedret forretning og markant mere tilfredse kunder.

For rådgivere med ambitioner om at gå hele vejen fra privat- til erhvervsområdet, er uddannelsen de første skridt på vejen, og sparer rådgiveren for den første del af en decideret erhvervsrådgiveruddannelse. 

Læs mere om uddannelsen i kursusbeskrivelsen, hvor du også kan se en oversigt over planlagte hold.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen bygger på principper om flipped class room og action learning, hvor deltagerne tilegner sig en betydelig teoretisk indsigt, inden de kommer på de fysiske kursusdage.

Forløbet strækker sig over næsten et år med:

  • To dages forberedelse/selvstudie (hjemme/på job)

  • To fysiske kursusdage (i en by tæt på dig)

  • Tre efterfølgende webinarer (hjemme/på job)

Pris, dato og tilmelding  

Uddannelsen udbydes gratis gennem Kompetencepuljen. For at kunne søge om gratis uddannelse skal din arbejdsplads være medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Ønsker I som virksomhed at tilmelde en gruppe rådgivere, gennemfører vi gerne kurset hos jer. Ring til os for at høre nærmere. Alternativt kan jeres medarbejderne deltage på vores åbne kurser rundt om i landet – se datoplan i kursusbeskrivelsen.

Tilmelding (både individuel ansøgning og virksomhedsansøgning) foregår på www.finanskompetencepulje.dk

 

Britt Hoffmann Wätjen

Vil du høre mere?

Britt Hoffmann Wätjen

Projekt, planlægning & support

8993 3385

bhw@finansudd.dk

Seneste nyheder fra FU

Talentudvikling: 4. april 2024

Strategisk vigtigt generationsskifte

Læringskultur: 2. april 2024

I GrønlandsBANKEN lever læringskulturen

Databeskyttelse: 22. marts 2024

Ny onlineuddannelse om databeskyttelse

Investering: 1. marts 2024

Ny uddannelse: Simple investeringsprodukter