Ny hvidvaskuddannelse i efteråret 2017

Med den nye uddannelse inden for hvidvask vil medarbejderne være godt opdateret i forhold til den kommende hvidvasklov. Uddannelsen består af virtuel læring og test, og stilles frit til rådighed for alle medlemmer.

Den nye hvidvasklov forventes at træde i kraft den 26. juni 2017. Det vil fortsat være et krav, at pengeinstitutterne uddanner medarbejderne, så de kender deres opgaver i forhold til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Derfor lancerer FU en ny udgave af hvidvaskuddannelsen efteråret 2017, der er opdateret i forhold til den kommende lov. Uddannelsen består af virtuel læring og test, og stilles frit til rådighed for alle medlemmer i alle døgnets 24 timer.

Uddannelsen er tænkt som en løsning til hele sektoren, og med den størst mulige faglige fællesnævner er den relevant for så mange pengeinstitutter som muligt. Pengeinstitutterne løser imidlertid opgaverne forskelligt, og kompromiser er uundgåelige. Derfor skal pengeinstitutterne supplere FU's hvidvaskuddannelse med uddannelse i pengeinstituttets egne forretningsgange.

 

Arbejdsgruppe kvalificerer uddannelsen

Uddannelsen skal hjælpe pengeinstitutter og medarbejdere med at være bedst muligt opdateret i forhold til hvidvaskloven.  Derfor har vi glæde af at samarbejde med en arbejdsgruppe med deltagere fra en række pengeinstitutter samt Lokale Pengeinstitutter, der hjælper med at kvalificere uddannelsen.

Vi holder jer løbende orienteret om den kommende hvidvaskuddannelse – læs det fremsatte lovforslag her.

 

Webinar den 28. april 2017

Line Bagger Bendix og Anni Bitsch Thisted fortæller om den nye hvidvaskuddannelse på et webinar den 28. april kl. 10.00 – 10.45. Målgruppen for webinaret er hvidvaskansvarlige og HR.

Tilmelding til webinaret sker på mail til Malene Buus Møller på mbm@finansudd.dk senest den 24. april.

 

Line Bagger Bendix
Chefkonsulent
+45 8993 3240
+45 2968 3560
Anni Thisted
Chefkonsulent
+45 8993 3292
+45 6029 5442
Malene Buus Møller
Projektleder
+45 8993 3382
+45 6029 5661