Informationsmøde om Eksamineret Finansrådgiver Pension (EFP)
Object reference not set to an instance of an object.
Vil du øge dine kompetencer inden for pension, kan du med dette informationsmøde finde ud af, om uddannelsen er noget for dig eller evt. hvilke moduler, der skal være dit næste step.
Næste hold af Eksamineret Finansrådgiver Pension (EFP) begynder den 9. januar 2017
Vi inviterer alle interesserede indenfor den 7. november til
Informationsmøde om uddannelsen Eksamineret Finansrådgiver Pension (EFP)
på Skanderborg Park fra 10-11.30.
Vi byder på friske rundstykker og kaffe fra kl. 9.30.
Indhold på informationsmødet
Vi orienterer om uddannelsens overordnede forløb, der er delt op i faglige og salgsorienterede moduler.
Du får konkret information om de enkelte modulers indhold og de aktiviteter, der er mellem undervisningsdagene. En del af dette er også, at vi sikrer, alle deltagerne opnår den fornødne indsigt til at kunne løse opgaverne og indgå i en god erfaringsudveksling med hinanden.
Endelig fortæller vi også om eksamensformen, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.
Du kan også høre mere om FUs andre forløb inden for pension, så du finder lige præcis det kursus eller det forløb, som passer til lige netop dig lige nu.
Se alle mulighederne via følgende links:
Seminarer og temadage - pension
Selvstudie og e-learning - pension
Uddannelsen EFP er målrettet erfarne rådgivere
Forløbet er tilrettelagt, så det egner sig til erfarne rådgivere med en Akademiuddannelse i Finansiel Rådgivning eller tilsvarende. Denne uddannelse er for dig, som ønsker at blive specialist, pensionsansvarlig eller ønsker at gå fagligt i dybden med problemstillinger på pensionsområdet.
Muligt at købe enkelt-moduler
Vi gør opmærksom på, at det også er muligt kun at tilmelde sig enkelte moduler - derfor er info-mødet en god chance for at finde ud af, hvad du præcist har brug for at få lært eller genopfrisket.
Mange kender allerede dele af uddannelsen som skræddersyede forløb. Senest har 16 af Jyske Banks medarbejdere gennemført flere elementer af uddannelsen Eksamineret Finansrådgiver - Pension. Det har givet dem øget salg inden for pension.
Læs om case fra Jyske Bank og hvad deltagerne mente om forløbet
Læs mere om uddannelsen Eksamineret Finansrådgiver Pension
Se brochure om uddannelsen Eksamineret Finansrådgiver Pension (PDF)