Personlig sparring gav 100% skræddersyet uddannelse

Ulrik Schreiner, uvildig økonomisk rådgiver, fik personlig sparring og rådgivning fra FU for at få lige præcis det kompetenceløft, som passede til netop ham.
Karriereskift stod for døren for erfaren formuerådgiver og tidligere filialdirektør. Han opsøgte FU, som udviklede en personlig tilpasset plan for lige præcis det kompetenceløft, han havde brug for til sin nye rolle som finansrådgiver.

”Det, at chefkonsulenten hjalp mig med at vælge ud lige netop de moduler og dage, som var lige præcis det, jeg havde brug for – hverken mere eller mindre – betød rigtig meget for mig,” fortæller Ulrik Schreiner om sit møde med Finanssektorens Uddannelsescenter efter at have været ansat i Danske Bank gennem en årrække.

Han havde taget springet til at blive selvstændig som uvildig økonomisk rådgiver og undersøgte derfor, hvordan han kunne få vedligeholdt og opdateret sin viden med relevant efteruddannelse.

”Først henvendte jeg mig til Finansforbundet, og de fortalte mig så om FU,” forklarer Ulrik Schreiner om den måde han lærte FU at kende på.

Han fik personlig sparring og fik derved afklaret sit specifikke behov for kompetenceløft og hvilke moduler på hvilker uddannelser og forløb, der passede til ham.

 

En plan så pengene passede

Med sin alsidige og mangeårige erfaring var han i store træk klar over, hvor han kunne bruge et kompetenceløft. Derfor fik han ikke den sædvanlige kompetenceafklaring, som FU ellers tilbyder, men i stedet en grundig en-til-en-sparring med chefkonsulent Claus Godt Hansen, da han kontaktede FU.

Også klar til kundemøder online

Digital Kommunikation var et af de forløb, som Ulrik Schreiner fik med på sin plan for kompetenceløft.

På den måde kan han nemt tilbyde et møde online, når kunden ønsker det.

”Vi havde en god snak, hvor han stillede meget præcise spørgsmål og fandt på den måde ud af, hvilke kurser og moduler fra de enkelte uddannelser, jeg skulle have for at dække de huller, jeg havde. Og han ramte spot on, må jeg sige!” fortæller Ulrik Schreiner, som selv mente, at han primært kunne rykke inden for pension for erhvervsdrivende.

Han havde i forvejen sat en økonomisk ramme for, hvor meget han ville bruge på efteruddannelsen og Claus Godt Hansen fik sat en plan sammen – skræddersyet præcist til ham – inden for den ramme. Den indebar kompetenceløft og relevante brush ups og opdateringer på hans eksisterende viden, så han ville være fuldstændig klædt på som uvildig økonomisk rådgiver.

Nogle af hans møder med kunderne foregår over Skype, hvis kunderne ønsker det. Derfor fandt de frem til, at kurset Digital Kommunikation var vigtigt for ham. Derudover dækkede de to første moduler om PensionErhverv på uddannelsen Eksamineret Finansrådgiver Formuerådgivning et par huller i hans viden. De resterende moduler om bolig og investering på den uddannelse virkede ikke til at være umiddelbart relevante, da han allerede var godt kvalificeret inden for de områder.

 

Præcis og personlig sparring

”Jeg fik et stort udbytte af at henvende mig til FU. Faktisk oplevede jeg at få en meget personlig rådgivning – netop som de faktisk selv lærer os på uddannelsen, og som er det, jeg har i fokus på de kundemøder jeg selv holder,” smiler Ulrik Schreiner.

”For det første betød det rigtig meget, at jeg kunne få opfyldt mit præcise behov og ikke behøvede at tage en hel uddannelse for at blive opdateret på et givent mindre fagområde. For det andet fik jeg ikke bare en pallette med 10 forskellige produkter stukket ud, som jeg så kunne vælge ud fra. Nej, jeg blev spurgt ind til mit behov – helt uden forsøg på mersalg. Og for det tredje så skulle jeg ikke passe ned i en foruddefineret kasse for at FU kunne hjælpe mig…” uddyber han.

 

Viden omsat til praksis

At Ulrik Schreiner så alligevel endte med at tage en hel uddannelse i formuerådgivning er en anden sag.

Læs mere her om hvordan det gik til, at han tog hele formuerådgiver-uddannelsen i stedet for kun de to aftalte moduler

For da han begyndte på de aftalte moduler på uddannelsen i formuerådgivning, blev han ret nysgerrig på den praktiske omsætning af al den nye viden, han fik. Han ville vide mere, og han ville forstå det hele 100% – helt ned i detaljen. Og så var der ingen vej udenom – for det krævede, at han tog den sidste del af uddannelsen, hvor der er en blok med koncentreret case-træning og derefter afsluttende eksamen.

Selvom hans økonomiske ramme ellers var nået, vurderede han, at hans udbytte ville blive så stort, at han var parat til også at betale den sidste del. For at kunne tage eksamen, skulle han så også have modul 3 og 4, om investering og bolig, hvor han ellers følte sig sikker nok i forvejen.

 

Intet overflødigt

”Alligevel oplevede jeg ikke at de ekstra moduler virkede overflødige for mig. Jeg fik overraskende meget ud af dem også, selvom det var områder, jeg var hjemme i. For her fik jeg nye vinkler på det, jeg allerede vidste og så fik jeg desuden bekræftet den teoretiske viden jeg havde, og det er en rar ballast at møde nye kunder med,” fortæller han.

”Det ændrer dog ikke på, at det var vigtigt for mig, at jeg kunne nøjes med at vælge lige netop de moduler og delforløb, som jeg reelt havde brug for. Det føltes som et ægte tilvalg for mig, at jeg endte med at tage hele uddannelsen,” slutter han.

Hele hans oplevelse og møde med FU har således kun været positivt. Og nu hvor han selv er ansvarlig for sin egen kompetenceudvikling – modsat før, hvor det var banken, som var behjælpelig med at holde ham opdateret – forventer han at holde en tættere kontakt med FU.

 

Ønsker du også at få overblik over dine kompetencer, kan du starte med FUs online kompetenceafklaring her

 

Læs første artikel om Ulrik Schreiner: "To moduler blev til en hel uddannelse 

 

 

Tine Hansen
Projektkoordinator og Konsulent for VidenBarometer®
+45 8993 3324
+45 4222 0862
Har du brug for hjælp til din online kompetence-afklaring, kan du kontakte Tine
Claus Godt Hansen
Salgs- og markedschef
+45 8993 3374
+45 2527 0583
Claus Godt kan hjælpe dig videre, hvis du også ønsker personlig sparring

Skrevet af Berit Jørgensen