Mere digitale kunder - sådan hjælper du dem bedst

Noget af det der betyder mest for kunderne i forhold til tilfredsheden med deres pengeinstitut er, at den daglige økonomi skal fungere. Flere faktorer har indflydelse, men det er dig som rådgiver, der er lige i centrum for kundens oplevelse – så hvordan giver du dine kunder en WOW-oplevelse?
Resultaterne fra årets KundeBenchmark, med over 50.000 besvarelser, viser, at kunderne finder det meget vigtigt, at dagligøkonomien bare fungerer. Blandt andet fortæller, kunderne, at de vægter både en god netbank og mobilbank meget højt.

Når vi taler overblik over den daglige økonomi, er det svært at komme uden om mobilbanken og MobilePay. Men der er mange flere finansielle apps, som kan hjælpe kunden med at få et godt overblik. Her har du som rådgiver mulighed for at uddanne dine kunder i brugen af finansielle apps, der kan lette dagligdagen yderligere for kunderne.

FUs publikation om Arketyper blandt danske bankkunder i en digital hverdag understøtter denne mulighed og viser klart, at alle kunder gerne vil bruge finansielle apps, hvis de kan se, at det hjælper dem i hverdagen. Men kunderne har ikke selv overblik over, hvilke finansielle apps der findes.

De fleste har brug for hjælp til at komme i gang med appen og få vist, hvad app´en kan. Så hvis du vil hjælpe kunden, betyder det selvfølgelig, at du selv kender til og kan undervise dine kunder i brugen af de apps, som kunden finder relevant i hverdagen.

Spørgsmål til dig

Hvilke favoritapps har du? Hvilke favoritter vil du anbefale og guide din kunde i, næste gang I snakker sammen?

Rådgivere, som allerede har været igennem forløbet Den Excellente kunderelation i en digital hverdag, erfarer, at kunderne er blevet meget positivt overrasket og glade for, at rådgivere tog sig tid til at vise/undervise dem i brugen af pengeinstituttets mobilbank og fik installeret Nem-ID app på deres mobil. Det gav kunderne en WOW-oplevelse. 

Flere rådgivere har fået spontan feedback fra kunderne om, at det var dejligt, at de fik apps installeret og gennemgået på det niveau, de havde behov for – lige klar til brug. Tilbagemeldingen er, at det har skabt en endnu stærkere relation til dem.

Super interessant – nysgerrig… er nogle af de ord Stine sætter på sit forløbet

Læs mere om forløbet her eller se videoen med Stine Stente Askholm fra Jyske Bank. Super interessant – nysgerrig… er nogle af de ord hun sætter på sit forløbet med Den excellente kunderelation i en digital hverdag.

Det er nemt at søge i Finanskompetencepuljen

Mange ved ikke, at de kan søge om at få betalt et kursus eller en uddannelse i Finanskompetencepuljen. For at kunne søge skal din virksomhed være medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Som medarbejder i den finansielle sektor kan du søge støtte til kurser.

Se alle kurser fra FU på finanskompetencepuljen.dk. Du kan søge op til to kurser om året