Dokumentation af kompetencer i henhold til Boligkreditdirektivet

FU har en løsning, som kan hjælpe jer med at dokumentere jeres boligkreditgivere og boligkreditformidleres kompetencer overfor Finanstilsynet

Alle relevante medarbejdere skal have et vist kompetenceniveau, som de til hver en tid skal kunne dokumentere. Som virksomhed bestemmer I selv, hvordan I ønsker at dokumentere det. FU har en løsning, som sikrer, at I har dokumentationen på plads overfor Finanstilsynet.

Virksomhedens forretningsgang skal sikre de rette kompetencer 

Som virksomhed skal I have en forretningsgang for systematisk uddannelse af boligkreditgivere og -formidlere, som sikrer, at jeres rådgivere har det rette kompetenceniveau og formår at anvende kompetencerne i en kundesituation. Det betyder, at medarbejderen skal kunne:

  • Analysere forbrugerens behov for boligkreditaftaler
  • Præsentere og begrunde mulige hensigtsmæssige løsninger af forbrugerens behov for at indgå en boligkreditaftale
  • Vejlede om de forskellige boligkreditaftalers virkemåde
  • Foretage en beregning af de økonomiske konsekvenser af de forskellige løsninger.

 

Branchen selv stiller højere krav til rådgiverens kompetencer

Boligkreditdirektivets kompetencekrav er på et lavere niveau end de krav, branchen selv har til deres rådgiveres kompetencer. Derfor har FU i samarbejde med Lokale Pengeinstitutter og repræsentanter fra branchen udviklet et setup med to valgmuligheder: 

  1. Dokumentation på netop det niveau, som lovgivningen kræver (svarende til NQF4)
  2. Dokumentation af medarbejderens reelle kompetenceniveau (svarende til NQF5)

Se mere om de to løsninger under afsnittet Løsningsmodel: Dokumentation via kompetencetest

Læs i øvrigt mere om:

Anette Ravnested
Chefkonsulent
+45 8993 3272
+45 2968 3580
Kontakt Anette, hvis du vil vide mere