Uddannelse

Den erfarne leder

  • Ledelse

Den erfarne leder er for dig, der ønsker at sikre en progression i din læring og et godt individuelt udviklingsflow, hvor du samtidig deltager i et netværk, der bidrager til din udvikling.

Når du deltager i det samlede forløb, modtager du en personprofil og en 360° lederevaluering. Det kickstarter og accelererer din læring og personlige udvikling. I slutningen af forløbet får du en ny lederevaluering. Det synliggør dine resultater. Du får desuden tre individuelle udviklingsdialoger med en FU-konsulent. Det bidrager med progression i din udvikling og sikrer kobling af det lærte til din praksis. Det individuelle forløb afsluttes med en praksiscase og en afsluttende udviklingsdialog og FU-certificering i ledelse. Det dokumenterer din lederkompetence og bidrager til din lederkarriere.

Du kan downloade datooversigt over de kommende moduler til højre.

Overblik over uddannelsen og hvis du vil "Læs mere" - klik nederst for detaljer 

 

Målgruppe
Erfarne ledere i finanssektoren eller i beslægtede brancher (fx forsikring, pension og revision).

Kun brug for enkelte kurser?

Du kan vælge at målrette din læring til enkelte fagområder. Du kan derfor vælge kurserne enkeltvist over de næste to år. Hvis du på et tidspunkt ønsker FUs ledercertificering, kan du tage de resterende kurser og få udarbejdet en personprofil, lederevalueringer, udviklingsdialoger og skal også skrive praksiscase op til certificeringen. Du skal dog afslutte forløbet indenfor en periode på to år.

Startdato 29. november 2021
Slutdato 3. juni 2022
Sted Skanderborg Park
Varighed 11 dage
Målgruppe
Leder
Fagansvarlig Pernille Bech Hansen
Koordinator Louise Kirch Svendsen
Underviser Peter Jensen
Pris: 46.250 kr. 61.651 kr. for ikke-medlemmer
Kursusafgift samt ophold og forplejning opkræves efter hvert kursusmodul.

Tilmelder du dig hele uddannelsen med certificering, får du 10% i rabat. Denne gives, når du har gennemført certificeringen.
Tilmeld dig uddannelsen - send mail her
Når vi har registreret din tilmelding på mail til Louise Svendsen, modtager du kalenderinvitationer for hele forløbet.
Læs mere

 

Her kan du læse om indhold og formål med uddannelsen.

 

Selvstudie (6 timer) 

Et indledende og grundlæggende onlinekursus, der gennemføres forud for lederuddannelsen. Du får indsigt i og/eller genopfrisket nogle af de centrale ledelsesforståelser og begreber, som danner fundamentet for det kursus eller den uddannelse, du skal til at tage. Mange erfarne ledere har tidligere været igennem forskellige lederudviklingsforløb, og dette indledende onlinekursus er med til at sikre, at alle på forløbet har et fundament og fælles afsæt for de videre elementer i ledelse. Du får desuden indsigt i, hvordan ledelsesopgaven er i bevægelse, og hvad det kræver af dig at være leder nu og i fremtiden.

Indhold:

  • Definitioner og forståelser af ledelse
  • Management og leadership
  • Leadership pipeline
  • Paradokser i ledelse
  • Ledelsesopgaver
  • Fremtidens ledelse

 

Personindsigt  

Når du deltager i det samlede forløb, modtager du til start en personprofil og en 360° lederevaluering. I slutningen af forløbet får du en ny lederevaluering. 

 

1-1 ledelse og professionelle samtaler (4 dage)

Du bliver styrket i dine samtaler med medarbejderne. Du får værktøjer til og erfaring i at formidle krav, coache, give feedback og håndtere konflikter. Du bliver dygtigere til at motivere og udvikle den enkelte medarbejder – blandt andet med udgangspunkt i den overordnede strategi for virksomheden.

Vi træner forskellige typer af 1-1 samtaler. Imellem de to moduler træner du konkrete samtaler med dine medarbejdere. På kurset arbejder vi blandt andet med:

  • Motivation, læring og udvikling (af kompetencer, resultater og adfærd) hos den enkelte
  • Formidling af krav og forventninger
  • Ledelsesbaseret coaching og sparring, herunder spørgeteknikker
  • Feedback
  • MUS, statussamtaler/fokusmøder, performancesamtaler og opfølgning
  • Vanskelige samtaler og konflikthåndtering
  • Nærvær og aktiv lytning
  • Koblingen mellem den overordnede strategi og den enkelte medarbejders bidrag

 

Udviklingsledelse og læringsmiljøer (2 dage)

Du bliver styrket i at skabe læring og udvikling hos den enkelte og i din afdeling og at arbejde med forandringer. Du bliver endnu dygtigere til at arbejde med de mange forandringer, du som leder skal skabe og implementere. Det gør du ved at få indsigt i, hvorfor denne del indenfor ledelse bliver vigtigere og vigtigere, og du bliver klædt på med nyeste viden om og metoder til udviklingsledelse. Indholdet er: 

  • Din rolle som leder i forhold til at skabe læring og udvikling
  • Viden om elementer i læring og udvikling
  • Udvikling af teams
  • Facilitering af møder og dialoger
  • Facilitering af udviklingsprocesser
  • Facilitering af læringsmiljøer

 

Samarbejde og ledelse på distancen (1½ dag)

På dette kursus får både ledere og medarbejdere metoder til at arbejde professionelt med samarbejde og ledelse på distancen, så både trivsel, produktivitet og kvalitet fortsat har de bedst mulige vilkår. Gennem onlinemodulerne får du: 

  • Kendskab til de muligheder og begrænsninger, der knytter sig til samarbejde og ledelse på distancen
  • Indblik i og træning af metoder og tilgange til samarbejde og ledelse på distancen
  • Hjælp til at lave forventningsafstemning og aftaler omkring distancearbejde
  • En dybere forståelse for, hvad der skaber kvalitet og nærvær i ledelse og samarbejde – også på distancen
  • Større trivsel og motivation blandt medarbejdere og ledere – også på distancen

 

Strategiimplementering og forandringsledelse (2 dage)

Du styrkes i at arbejde med din strategiske handlekraft og forandringsledelse. Du får værktøjer til implementere din organisations overordnede strategi i din egen afdeling, så du skaber motivation og ejerskab og hjælper dine medarbejdere til at være strategisk bidragsydere. Indhold er:

  • Din rolle som leder i forhold til at eksekvere strategi
  • Strategisk handlekraft
  • Facilitering af forandringsprocesser og strategiimplementering
  • Forberedelse af strategi-workshop i egen afdeling
  • Klassiske og nye forståelser af forandringsledelse
  • Forståelse og håndtering af modstand mod forandring

 

Certificering (1 dag)

Du udarbejder en personprofil og en 360° lederevaluering inden start. Du deltager også løbende i tre udviklingsdialoger og skal skrive en praksiscase op til certificeringen.