Skræddersyet digital læring

Har I brug for jeres egen digitale læring til at understøtte dialogen i organisationen, udbrede jeres forretningsgange, rykke på et fokusområde eller noget helt fjerde? Vi glæder os til at tage dialogen med jer.

Vi hjælper med både faglighed, teknik og pædagogik og bringer vores stærke faglige profiler i spil.

Brug de rigtige, digitale formater til læring

Digital læring har lige så mange former, som der er målgrupper og brugsscenarier. Vi har mange forskellige formater at vælge imellem, når vi skal udvikle læring. I listen her kan du få vores tips til, hvor de forskellige formater passer ind, og hvad de er gode til. Vi er selvfølgelig altid nysgerrige på at prøve det nye mix, som matcher lige netop jeres unikke projekt.

Overblik – digitale læringsformater

E-learning

  • En blanding af bl.a. tekst, video/animation og øvelser
  • Skaber god variation i formidlingen og giver mulighed for selv at "få stoffet i hænderne" med øvelser
  • Kan varieres fra udviklings- og vedligeholdelseseffektive formater til udviklingstunge formater med flere muligheder for interaktion

Virtuel undervisning og webinarer

  • Deltagerne mødes samtidig i et online mødelokale, men fra hver deres lokation
  • God mulighed for at interagere med hinanden og mindre tidskrævende end fysiske møder
  • Kræver en underviser, hver gang et nyt hold skal igennem

Video

  • En fagperson, rollemodel, chef eller lignende fortæller om alt fra personlige erfaringer og strategier til fagstof
  • Godt til at skabe nærvær og identifikation
  • Investér i høj kvalitet, hvis det skal holde længe eller bredt ud – men lav en hurtigere løsning for at skabe nærvær nu og her

Cases

  • Et eksempel eller et scenarie, der sætter et fagområde i praktisk perspektiv
  • Egnet til adfærdsændring, dilemmaer og mere komplekse problemer
  • Investér i en lækker animation og varierede øvelser i prestigeprojektet, eller lav "bare" en tekstbeskrivelse med dialogspørgsmål for at nå hurtigt ud

Lyd

  • Inspirerende dialoger eller indflyvninger til et fagfelt, som man lytter til
  • Mange elsker det fleksible i at kunne lytte til læring på farten. Godt til inspirationsmateriale eller længere gennemgange af ukompliceret stof, der ikke kræver "en tavle"
  • Mere udviklingseffektivt end f.eks. video – og så bliver det ikke outdated, når talerens tøj går af mode

E-bøger

  • Korte, grafisk lækre publikationer eller længere, dybdegående bøger
  • Både velegnet til at give et enkelt overblik over et område og til at gå i dybden, når den faglige tyngde er værd at holde fast i
  • Både effektive at udvikle og at opdatere. Husk den præcision, det traditionelle skrevne medie kræver, hvis I laver en bog, med referencer osv.

Skærmoptagelser

  • Optagelser af en skærm, evt. med et professionelt speak lagt hen over
  • Især velegnet til systemtræning, når I skal rulle et nyt it-system ud
  • Effektivt at udvikle, men skal måske opdateres, når I opdaterer det it-system, der demonstreres

Overblik over e-learning

Bliv klogere på 5 minutter eller gå i dybden.

Læs mere Overblik over e-learning

Inspiration til digital læring

Hvis digital læring skal gøre en forskel, skal den bruges.

Læs mere Inspiration til digital læring
Martin Hjortshøj

Vil du høre mere?

Martin Hjortshøj

Digital læring

8993 3215

mhj@finansudd.dk