”Jeg vil hellere tæmme 13 vilde laks, end jeg vil sparke liv i 13 døde sild”

Den rigtige lederuddannelse er en investering, der kommer mange gange igen. Pia Avnsted har haft tre ledere igennem nogle vilde udviklingsforløb på Master i Ledelse.

Der er ingen tvivl. Pia Avnsteds ledere skal udvikle sig. Det er vigtigt for Sparekassen Kronjylland, og det er vigtigt for hende.

”Vi er ambitiøse og har nogle ret tydelige ledelsesprincipper. Vores ledere ved, hvad vi forventer af dem,” siger hun og fortsætter:

”I min verden er der ikke noget, der er stationært. Du bliver aldrig færdig med at lære, og du bliver aldrig færdig med at uddanne dig.”

Højt til loftet og vilde laks

Pia Avnsted er områdedirektør i Område Midt. Hun har været i sektoren i 42 år, og i langt størstedelen af årene har hun været leder.

I Sparekassen Kronjylland har hun 13 ledere i sit område. De har vide rammer, fortæller hun – både når det kommer til deres egen udvikling og i den daglige drift:

”Mine ledere er forskellige, de har forskellige markeder og forskellige medarbejdere. Ergo er det dem, der ved, hvordan vi kommer videre. Der er meget højt til loftet. Som en af dem siger: Hellere tæmme en vild laks end at sparke liv i en død sild. Jeg vil hellere tæmme 13 vilde laks, end jeg vil sparke liv i 13 døde sild.”

Tre af ”de vilde laks” er eller har været på Master i Ledelse på Finanssektorens Uddannelsescenter.  Ikke fordi Pia Avnsted havde en forkærlighed for lige præcis dén lederuddannelse. Tværtimod mener hun, at det er vigtigt at finde ud af, hvilken vej der er den rigtige for den enkelte at gå.

Per, Claus og Jesper

Per var den første, der nævnte Master i Ledelse. Siden er Claus og Jesper hoppet på.

”De tre har haft vidt forskellige forløb på Master i Ledelse. Faktisk har jeg dem mistænkt for, at de slet ikke har været på samme uddannelse,” siger Pia Avnsted og griner:

”Det er det, der er så fantastisk ved Master i Ledelse. Jeg får ikke tre kloner. De har alle tre været igennem nogle vilde udviklingsforløb – men det er nogle helt forskellige forløb. Det er enormt givende for mig, at de griber i forskellige ting i deres udvikling og samtidig arbejder mod det samme mål: At blive gode til at eksekvere, at skabe resultater og at udvikle deres medarbejdere.”

Hun har observeret to ting, der går igen hos de tre. For det første er der nogle ting, der falder i hak for dem – både fagligt og personligt. For det andet bruger de det, de lærer i hverdagen. Hele tiden.

"Jeg har været mentor på mange forskellige uddannelser i min tid, men det her har været et helt andet forløb. Forløbet går tæt på. Der er ingen af de ledere, jeg har haft på MiL, der malet det hele lyserødt. Men de har virkelig udviklet sig."

Pia Avnsted om Master i Ledelse

Udvikling skaber udvikling

En lederuddannelse skal ikke kun være for den enkelte og noget, der foregår på skolebænken. Pia Avnsted forventer, at hendes MiL-ledere deler ud af det, de lærer.

For når man er med til at udvikle andre, udvikler man sig selv endnu mere, siger hun.

”Master i Ledelse har været starten på en rejse. Lige siden Per startede på uddannelsen, er han kommet hjem med input, der har gjort både mig og resten af ledergruppen klogere.”

Kommer helt tæt på

Det praksisnære og videndelingen er vigtigt for Pia Avnsted. Men personligt har hun også fået noget ud af Master i Ledelse, selvom hun har haft en anden rolle end deltagerne.

”Jeg har været mentor på mange forskellige uddannelser i min tid, men det her har været et helt andet forløb. Forløbet går tæt på, og deltagerne bliver hudløst ærlige. Både overfor de andre i grupperne og overfor sig selv. Der er ingen af de ledere, jeg har haft på MiL, der malet det hele lyserødt. Men de har virkelig udviklet sig,” siger hun.

Derfor ser hun også lederuddannelse af den kaliber som en investering. Ikke så meget målt i tid og penge, der ifølge Pia Avnsted er irrelevant, fordi udvikling af medarbejderne er så vigtigt for Sparekassen Kronjylland.

Men en investering for hende, der kommer mange gange tilbage:

”Jeg tror på, at hvis du har dygtige ledere, så kan du nå de mål, du sætter dig. Dine ledere er nøglen til din succes, og at de mål, du sætter dig, bliver nået.”

Pernille Bech Hansen

Vil du høre mere?

Pernille Bech Hansen

Ledelse, salg & strategi

8993 3352

pbh@finansudd.dk

Seneste nyheder fra FU

Talentudvikling: 4. april 2024

Strategisk vigtigt generationsskifte

Læringskultur: 2. april 2024

I GrønlandsBANKEN lever læringskulturen

Databeskyttelse: 22. marts 2024

Ny onlineuddannelse om databeskyttelse