Kristian Mark Pedersen
Afdelingschef
Erhverv og kredit
Kristian Mark Pedersen er afdelingschef for Erhverv og kredit og medlem af ledergruppen på FU. Han har det overordnede ansvar for FU’s forløb målrettet alle, der beskæftiger sig med erhverv og kredit i pengeinstitutterne. Udviklingen af området foregår i tæt samarbejde med kunderne, så løsningerne altid understøtter de strategiske mål og kompetencebehov.
Udover at stå i spidsen for området er Kristian også ”på podiet” som underviser af især erhvervsrådgiverne. Med afsæt i praksis og et skarpt blik for forretningen arbejder han for at omsætte læring til konkret værdi for både medarbejdere og organisationer.
Med næsten 25 års erfaring fra finanssektoren, heraf størstedelen inden for erhvervsområdet, bringer Kristian solid faglig indsigt og brancheforståelse i spil. Han ser kompetenceudvikling som en løbende udviklingsrejse og motiveres af at inspirere, udfordre og udvikle mennesker gennem ny viden, refleksion og nye perspektiver. For ham opstår de bedste resultater, når faglighed, nysgerrighed og samarbejde går hånd i hånd.