Indhold og forberedelse til kurset

Det kommer vi omkring

På kurset gennemgår vi de generelle vilkår og regler for firmapensionsordninger – herunder oprettelse, ændringer og flytning af leverandør.

Vi sætter fokus på de punkter, som bør have særlig opmærksomhed ved skift af leverandør, og de muligheder medarbejderne har, hvis de skifter job og dermed udtræder af ordningen. Herudover får du et godt kendskab til de overenskomstmæssige forhold for firmapensionsordninger.

Undervisningen sker som en kombination af teoretiske oplæg og drøftelser i plenum og individuelle refleksioner af faglige problemstillinger. Vi arbejder med praksisnære cases og eksempler, og du får rig mulighed for at udveksle erfaringer og sparre med de andre deltagere.

Sådan skal du forberede dig

For at skabe et fælles fundament for dagenes indhold skal du forberede dig, inden vi mødes. Du skal derfor gennemgå følgende e-learning kurser:

  • Begunstigelse
  • Firmapension
  • Pension for selvstændige

Desuden skal du svare på en måling inden kurset, fordi vi tilrettelægger kurset ud fra dine svar.