Indhold og metode på "Styrk din personlige..."

På kurset arbejder vi med, hvad der kendetegner personlig gennemslagskraft, og hvordan du styrker den. I den forbindelse arbejder vi blandt andet med disse emner:

  • Overbevisning og god argumentation
  • Kropssprog, toneleje og stemmebrug
  • Mental styrke
  • Assertion
  • Positionsøvelser (se situationer fra andre perspektiver)
  • Din personlige energiopskrift
  • Personlige værdier
  • Styrket personlig integritet

Kurset tager afsæt i din hverdag. Det betyder, at du skal medbringe egne cases fra din dagligdag, som vi arbejder med på kurset.

Kurset er som udgangspunkt to sammenhængende dage, der veksler mellem teori, individuelle øvelser og gruppedialoger. Formen giver mulighed for inspiration, vejledning, refleksion og feedback fra underviser og øvrige deltagere. Ca. 6 uger efter kurset følger vi op med en individuel sparringssamtale.

Opfølgning via personlig sparringssamtale

6 uger efter kurset har du en individuel sparringssamtale med din konsulent fra FU.

Formålet med samtalen er at give dig sparring på det, du lærte på kurset. Vi vil sikre, at du fastholder og fortsætter den gode udvikling i din hverdag. Sparringssamtalen er 100% personlig, så det er dig, der sætter dagsordenen. Samtalen tager udgangspunkt i dine erfaringer, aha-oplevelser, frustrationer og spørgsmål, som du har oplevet siden kurset.

To dage er nok til at føle, at du har gjort noget godt for dig selv, nok til at få et par redskaber og viden med, som du kan træne og få succes med, næste gang du står i en situation, hvor du ønsker mere gennemslagskraft eller robusthed. 

Det er tid nok til at høre hinandens historier og finde ud af, at selvom vi har vidt forskellige udfordringer, så minder vores mønstre utroligt nok meget om hinanden – vi har meget til fælles. 

Det er nok til at få set på dine overbevisninger – og hvad du ”går” og siger til dig selv. Det er nok til at opdage, hvor og hvornår du lykkes og lave en plan for, hvordan du kan gøre mere af det gode. 

Det er følelsen af, at du har startet en proces for dig selv – og de to dage er nok til, at du kan gå ud i verden og gennemskue, at alle dem, du tror svæver ubesværet gennem hverdagen, måske ikke er så ubesværet. At gennemskue, at dem som råber op og siger deres meninger hårdt og kontant, måske ikke har det så fedt bag facaden. To dage er nok til at finde ud af, at gennemslagskraft ikke handler om at råbe højest eller komme med alle holdninger og meninger. Det er en følelse, og det er indre trivsel, som kun den enkelte af os ved. 

Og nå ja – så følger der faktisk også en individuel opfølgningssamtale med, hvis du glemmer din gennemslagskraft efter kurset.

/ Henrik 

Tilmeld dig nu

Kurset henvender sig til dig, der ønsker at brænde endnu tydeligere igennem overfor andre, og som ønsker en større indsigt i egne personlige ressourcer.

Læs mere Styrk din personlige gennemslagskraft

Klumme: Hyld de modige

Hyld de modige som lægger fag-kærligheden på hylden et øjeblik.

Læs mere Klumme: Hyld de modige