Indhold på Den nye leder

Du får indsigt i de nyeste ledelsestendenser inden for personligt lederskab, ledelse af medarbejdere og forretningen. Derudover sætter vi bl.a. lys på bæredygtighed og regenerativ ledelse.

Uddannelsen er bygget op over fire intensive moduler, og du afslutter med en eksamen. Mellem modulerne skal du arbejde med dine nye færdigheder i praksis. Du arbejder med konkrete og praktiske udfordringer og cases fra din egen organisation. Dermed får du afkast af uddannelsen lige fra starten.

Efter uddannelsen kan du:

  • forstå generelle praksisrelaterede ledelsesteorier
  • arbejde med dine personlige styrker og udfordringer som leder
  • skabe resultater gennem dine medarbejdere
  • implementere succesfulde forandringer og arbejde med at omsætte din organisations strategi til strategiske indsatser i din afdeling

Modul 1: Det personlige lederskab

Lær om, hvad god ledelse er, og hvordan du skaber og udfylder din lederrolle med succes.

Du får et overblik over lederrollen, et fundament for at forstå og fordybe dig i lederrollen og en mulighed for at forholde dig til dig selv som leder og dine bevæggrunde for at blive leder.

Temaer på modul 1:

  • Hvad er god ledelse?
  • Lederroller og ledelsessyn
  • Skiftet fra medarbejder til leder
  • MBTI Personanalyse
  • Autentisk ledelse og personlige værdier
  • Personligt ledelsesgrundlag

Modul 2 og 3: Ledelse af medarbejderne

Lær om, hvordan du skaber resultaterne gennem andre. Som leder skal du gøre mål og retning tydelig sammen med dine medarbejdere.

Du skal udvikle medarbejdernes potentiale, og du skal sikre, at den enkelte medarbejder trives, bevæger og udvikler sig i den rigtige retning. Det kræver, at du er tæt på dem, og at du er dygtig til at få skabt nogle gode dialoger, hvor du formidler forventninger, udfordrer, coacher og støtter.

Temaer på modul 2:

  • 1-1 ledelse og udvikling af den enkelte
  • Ledelseskommunikation
  • Ledelsesbaseret coaching og spørgeteknikker
  • Anerkendende ledelse, den anerkendende og motiverende 1-1 samtale

Temaer på modul 3:

  • Motivation
  • Vanskelige samtaler
  • Formidling af krav og forventninger
  • Feedback
  • Forebyggelse og håndtering af stress
  • Teamledelse og udvikling af teamet
  • Facilitering af gode og effektive møder

Modul 4: Forretnings- og forandringsledelse

Lær om, hvordan du som leder skaber positive forandringer. Vi arbejder med ledelse af forretningen og bæredygtige forandringer.

Du får en forståelse for dit pengeinstituts strategi og indblik i, hvad din rolle og opgave er i arbejdet med strategien, og hvordan du kan eksekvere på strategien i din afdeling.

Temaer på modul 4:

  • Strategiforståelse
  • Forretningsforståelse
  • Forandringsledelse
  • Modstand mod forandringer

Afsluttende opgave og eksamen

Eksaminationen tager udgangspunkt i:

- et reflekterende læringsnotat, hvor lederen opsamler erfaringer fra deres forretningsmæssige projekt og personlige udvikling

- et oplæg, hvor de sætter ord på deres prøvehandlinger, refleksioner og læring og som afsluttes med en ”undring” og et fremadrettet undersøgelsesspørgsmål til egen praksis

- en åben dialog, hvor underviserne og den studerende udforsker deres perspektiver

samt en votering, hvor læring og ledelsesmæssig progression vurderes

Det danner samtidig grundlag for en mundtlig fremlæggelse til eksamen og indgår i eksamensbedømmelsen.

  • Ikke bestået (re-eksamen)
  • Bestået
  • Bestået med udmærkelse

  

Alle ledere burde opfriskes på det at være leder. Både til nye ledere men også til de mere erfarne. Man glemmer, hvad god ledelse er.

Mette Boddum Ellgaard, Teamleder Kundeservice, Vestjysk Bank

 

Gå tilbage til Den nye leder

Skab det bedste fundament for dig som leder.

Læs mere Den nye leder

Andre lederkurser og -uddannelser

Se alle muligheder hos FU.

Læs mere Lederuddannelser