Indhold på uddannelsen

Hvad er et økosystem?

Begrebet ”økosystem” handler overordnet set om en måde at anskue et samfund på – herunder et lokalsamfund. Tanken er, at lokalsamfundets beboere, skoler, virksomheder, myndigheder, ildsjæle, pengeinstitutter osv. er forbundne og gensidigt afhængige i en løbende, dynamisk udvikling. En metafor der også bruges om naturen hvor f.eks. en skov kan beskrives som et økosystem, hvor blandt andet planter, dyr og mikroorganismer er forbundne i et kredsløb og påvirker hinandens vækst og udvikling.

I rollen som økosystemfacilitator faciliterer det lokale pengeinstitut udvikling i et økosystem. Dermed styrkes lokalsamfundet, og lokale virksomheder samt borgere kommer til at opleve en ny, stærk side af pengeinstituttet. 

Økosystemfacilitatoren er udadvendt, innovativ, netværkende og god til at kommunikere. Han/hun styrker bankens image og skaber på sigt merforretning gennem gode eksempler, et styrket erhvervsliv, tilfredse borgere og offentlige spillere.

Derfor bør alle pengeinstitutter have en Økosystemfacilitator.

Forløbet strækker sig over 3-4 måneder. Udgangspunktet er 3 dage med fysisk fremmøde.

Mellem modulerne arbejder deltagerne med et projekt i eget lokalsamfund. Dertil kommer 2-3 timers forberedelse og en sparringsamtale med underviser.

Det får du på uddannelsen

  • En forståelse for det lokale økosystem og filialens nye rolle
  • Kompetencer til at kortlægge det lokale vækstpotentiale og mulighedsrum
  • Værktøjer og metoder til at facilitere lokal vækst,
  • Træning og praktisk erfaring med udvalgte indsatser
  • Et idekatalog og en konkret handlingsplan for eget pengeinstitut/filial

Du møder innovative, netværkende og udadvendte nøglepersoner fra sektoren.

Øko… hvad for noget?

Om tankerne bag uddannelsen.

Læs mere Få ny uddannelse som økosystemfacilitator