Det får du ud af forløbet
Du får øget dit fokus på ledelse af læring og udvikling i hverdagen. Du får kendskab til, hvad læring også er, hvad der skaber læring, og hvordan voksne lærer. Du bliver bedre til at arbejde med de mange forandringer, du som leder skal understøtte og implementere. Du får indsigt og inspiration og bliver klædt på med nyeste viden om og metoder til at skabe stærke læringsmiljøer i hverdagen, der stiller dig og dine medarbejdere stærkere i forhold til at rumme, implementere og drifte fremtidens mange forandringer.
Det får din virksomhed
Din virksomhed får en leder og/eller forretningsudvikler, der med større viden om og fokus på læring, udvikling og implementering af forandringer sikrer, at medarbejdere og teams udvikler nye kompetencer og måder at arbejde på. I vil mærke det både gennem en styrket læringstilgang og gennem en læringsadfærd i hverdagen, der understøtter forandringerne og strategien. I bliver kort sagt mere klar til kommende forandringer.
Forløbet er for dig, der...
… er leder i finanssektoren eller i beslægtede brancher (fx forsikring, pension og revision). Det gælder både linje, stab og fagledere. Forløbet er også relevant for dig, der arbejder med forretningsudvikling og enten igangsætter eller implementerer forandringer.
Indhold og metode
På dagene arbejder vi blandt andet med:
- Din rolle som leder i forhold til at skabe læring og udvikling i hverdagen
- Læring og udvikling i et forandrings- og implementeringsperspektiv
- Facilitering af lærende møder og dialoger
- Facilitering af udviklings- og implementeringsprocesser
- Facilitering af læringsmiljøer
Det er praksisnært, og du arbejder med din aktuelle kontekst, så du relevant kan inddrage læring direkte til din hverdag.
Forløbet strækker sig over et parmåneder med to dage med fremmøde.