Modul 3 (af 3) for ikke-kundevendte medarbejdere fokuserer på at skabe et højere afkast ved at sammensætte produkterne klogt uden at øge risikoen. Kurserne kan tages samlet eller enkeltvis.
Det får du ud af kurset
Du oplever værdien af at sprede investeringen på tværs af forskellige aktiver, brancher og geografiske områder. Efter kurset vil du forstå den værktøjskasse, der ligger bag opbygningen af kundens investering, og dermed får du et endnu bedre fundament, når du deltager i det interne arbejde med at skabe de rigtige investeringsløsninger til pengeinstituttet og til kunden.
Metode og forberedelse
Kursusdagen bliver en kombination af faglige indlæg, små cases og opgaver samt dialog både i plenum og i grupper. For at sikre dig et så højt udbytte som muligt skal du som forberedelse gennemgå udvalgte e-learning-kurser inden dagen.
Kurset er for dig, der ....
er hovedsædemedarbejdere og ikke-kundevendte medarbejdere generelt, herunder eksempelvis intern revision, backoffice, it-afdeling, juridisk afdeling, kredit- eller controllerfunktion samt medarbejdere ved edb-centralerne.