Bæredygtighedspræferencer på dagsordenen

Klumme: Fra den 2. august er der ingen vej udenom. Fra den dag skal du være helt sikker på, hvordan du taler bæredygtighed med dine kunder, når I taler investering.

Af Claus Henriksen, Chefkonsulent Investering

Du ved det godt. Fra den 2. august er bæredygtighed en integreret del af investeringsprofilen. Så fra den dag skal du være helt sikker på, at du har afdækket kundens bæredygtighedspræferencer, når du gennemgår kundens investeringsprofil.

Men hånden på hjertet: Er du helt sikker på, hvordan du gør det…?

Bæredygtighed er mange ting. Så det svære fra den 2. august bliver faktisk, at du skal være helt sikker på, at du og din kunde taler om det samme, når I taler om bæredygtighed.

Du skal spørge ind og være nysgerrig

Den gode nyhed er, at du ikke behøver ikke at være ekspert inden for bæredygtighed for at forstå kundens bæredygtighedspræferencer.
Du skal forstå kundens holdninger ved at spørge ind og være nysgerrig. Undervejs i den dialog kan der være et behov for at lave en forventningsafstemning.

For på den ene side står kunden. Kunden har en holdning til, hvordan hans eller hendes opsparede midler kan være med til at skabe en mere bæredygtig fremtid.

På den anden side står det arbejde med bæredygtighed, som rent faktisk foregår i porteføljerne.Det er ikke helt sikkert, at kundens holdninger og forventninger matcher realiteterne.

Det er dig, der skal få kunden til at forstå

Undervejs i dialogen bør du sikre at kunden forstår det arbejde, som foregår i porteføljerne.

Det kan være i forhold til dialog med virksomhederne, de brancher, der er no go i investeringen, de bæredygtige mål, der er for investeringen osv. På den måde øger du sandsynligheden for at du har en investeringsløsning, som matcher kundens holdninger til bæredygtighed.

Ny e-learning hjælper med dialogen og spørgerammen

Så dialogen er central. Derfor er dialogen i centrum i den nye e-learning, vi sender på gaden den 8. juni.

Her får du inspiration til, hvordan du og kunden får det bedste grundlag for at tale om bæredygtighed og investering.

Du får blandt andet en spørgeramme, som du kan bruge på dine kundemøder. Med spørgerammen har du en struktur for, hvordan du griber samtalen an.

Så du er sikker på, at du har forstået kundens holdning til bæredygtighed korrekt. Og så kunden er sikker på, at hun eller han investerer sine penge på den måde, der er rigtig for dem.

Claus Henriksen

Vil du høre mere?

Claus Henriksen

Pension & investering

8993 3392

che@finansudd.dk

Meget mere bæredygtighed

Viden om bæredygtighed

Seneste nyheder fra FU

Talentudvikling: 4. april 2024

Strategisk vigtigt generationsskifte

Læringskultur: 2. april 2024

I GrønlandsBANKEN lever læringskulturen

Databeskyttelse: 22. marts 2024

Ny onlineuddannelse om databeskyttelse