Sådan er Fra privat til erhverv 2 bygget op
Uddannelsen strækker sig over ca. 4 måneder:
- 3 fysiske moduler
- Til hvert modul er der 2-3 timers forberedelse
Fra privat til erhverv 2 udvider den faglighed, du har opnået gennem Fra privat til erhverv 1.
Uddannelsen er designet til at styrke dine kompetencer yderligere, så du kan vejlede erhvervsdrivende, der har brug for en rådgiver med ekspertise inden for både privat- og erhvervsområdet.
Forberedelse
Der er forberedelse til hvert af de 3 moduler. Forberedelsen er en kombination af e-learning, aktuelle artikler, videoer, mindre regneopgaver og cases med forberedelsesopgaver, som du får i god tid før hvert modul.
Modul 1: Virksomhedsordningen
Vi gennemgår, hvordan virksomhedsordningen er opbygget og arbejder med kreditvurdering af de kunder, der benytter den. Du får samtidig en større forståelse for samspillet med privatøkonomien.
Indhold
- Virksomhedsordningens opbygning
- Skattemæssige dispositioner
- Styring og optimering af hævninger og opsparet overskud
- Hvordan du får overblik over konsolideringen hos din kunde
- Sammenhæng mellem virksomhedens engagement og ejerens privatøkonomi
- Udskudt skat
- Kreditvurdering af virksomheder der anvender virksomhedsordningen
Modul 2: Pension, bæredygtighed og erhvervskunden
Dagen er delt op i to, hvor vi fokuserer på pensionsprodukter til virksomhedsejere samt ESG og bæredygtighed i relation til din hverdag.
I pensionsdelen får du indsigt i de skatteregler og muligheder, som virksomhedsejere har for at spare op til pension og investere i virksomheden. Vi gennemgår de mest relevante elementer i skattereglerne og arbejder med at identificere opsparingspotentialet hos erhvervskunder.
Du opnår faglig viden, der gør dig bedre i stand til at vejlede og optimere kundens forhold, samtidig med at du respekterer grænserne for rådgivning, før en revisor tager over.
Indhold
- Virksomhedsordningen med fokus på overskudsdisponering
- 30% ordningen
- Ophørspension
- Løn og pension for ejeren af et selskab
På den bæredygtige del af modulet får du inspiration til, hvordan du kan arbejde med ESG og bæredygtighed i relation til dine kunder og kredit. I modsætning til privat bliver erhvervskunder mødt med krav/regler i forbindelse med bæredygtighed.
Indhold
- ESG og bæredygtighed for den mindre erhvervskunde
- Hvilke krav stilles der?
- Hvad er din rolle som rådgiver?
- Hvordan kan du bruge din viden i samspillet med kunden og kredit?
Modul 3: Kredit og regnskabsforståelse
Du lærer at kreditvurdere erhvervskunden og samtidig rådgive ud fra en forretningsorienteret tilgang.
Dagen tager udgangspunkt i forskellige cases, hvor du bliver trænet i at:
- Vurdere indtjening
- Beregne og vurdere konsolidering
- Vurdering og beregning af likviditet
- Forholde dig til reel balance og sikkerheder
- Læse og forstå et regnskab (bevillingsgrundlag)
- Forstå investeringers indflydelse på regnskabet
- Kigge på branche- og ledelsesvurdering samt styrkeprofil