Grøn og populær og tilbage i finanskompetencepuljen

Uddannelsen "Bæredygtig kundedialog – erhverv” har været populær siden sin begyndelse i 2021. Nu får endnu flere erhvervsrådgivere muligheden for at blive uddannet i bæredygtighed..
Finanskompetencepuljen har besluttet sig for at give endnu flere erhvervsrådgivere mulighed for at blive klogere på bæredygtighed.

Uddannelsen ”Bæredygtig kundedialog – erhverv” har trukket fulde huse siden den blev lanceret i 2021.  

Nu åbner Finanskompetencepuljen op for tilmeldinger igen – både for ”lukkede” virksomhedshold og for åbne hold i både Jylland og på Sjælland til efteråret.  

”Vi er glade for at få muligheden for at klæde endnu flere erhvervsrådgivere på til dialogen. Det er vores opfattelse, at der stadig er mange erhvervskunder derude, der har brug for sparring om bæredygtighed. Derfor er det en god mulighed for pengeinstitutterne at få de sidste rådgivere med,” siger Claus Godt Hansen, kunde- og markedschef på Finanssektorens Uddannelsescenter, der står bag uddannelsen.  

"En stor grøn ting"

Godt 800 erhvervsrådgivere har allerede taget uddannelsen. En af dem er Jesper Mollerup, der er erhvervsrådgiver i Spar Nord. 

Uddannelsen var en rigtig god base i forhold til at gøre mig tryg i dialogen med erhvervskunderne om hele ESG-dagsordenen, der for mange af dem godt kan virke som en stor grøn ting, de står foran, men som de ikke rigtig ved, hvordan de skal gribe an,” sagde han i april til dagbladet Børsen om uddannelsen.  

Grøn investering fra finanskompetencepuljen

Investeringen kommer fra sektorens fælles kompetencepulje, Finanskompetencepuljen 

Puljen er et resultat af overenskomstforhandlingerne i sektoren og finansieret af FA’s medlemsvirksomheder på Finansforbundets område.  

Vi har en bankrådgiver, som er stærk i sin videnom bæredygtighed generelt. Det har en styrke for os at allieres med en bank, som har en stærk grundforståelse af præmisserne, vi navigerer i. 

CEO i The Upcycl, Rikke Illersted til Børsen 

Læs artikel om bæredygtig uddannelse i Børsen

Bæredygtig kundedialog - erhverv

Brug din viden om bæredygtighed til at gøre en forskel for kunden.

Læs mere Bæredygtig kundedialog - erhverv

Seneste nyheder fra FU

Talentudvikling: 4. april 2024

Strategisk vigtigt generationsskifte

Læringskultur: 2. april 2024

I GrønlandsBANKEN lever læringskulturen

Databeskyttelse: 22. marts 2024

Ny onlineuddannelse om databeskyttelse