Mere plads til læring

Ny konferencesal med plads til 250 personer er bare én af de ting, gæster på Skanderborg Park kan se frem til. 

Større konferencesal, flere værelser og ny domicilejendom. Skanderborg Park og Finanssektorens Uddannelsescenter bygger nyt.

I 1969 gik 125 banker sammen om at etablere Bankforeningernes med tilhørende hotel i Skanderborg. Der ligger det stadig – i dag under navnet Finanssektorens Uddannelsescenter (FU) og Hotel Skanderborg Park - og nu står uddannelsescenter og hotel foran en større udvidelse.

”Hotel Skanderborg Park har i nogle år savnet kapacitet. Derfor udvider vi nu med en ny konferencesal og flere hotelværelser,” siger Søren Laursen, adm. dir. på FU og fortsætter:

”Samtidigt bygger vi et nyt domicil til vores medarbejdere på FU. Vores nuværende kontorer bliver til hotelværelser, og vi rykker i moderne omgivelser i et nyt udviklingshus lige ved siden af hotellet.”

Stor efterspørgsel

FU er en medlemsejet forening, og det er stadig medlemmerne, der også ejer Skanderborg Park. Men i dag er hotellet drevet som et selvstændigt datterselskab og bliver brugt af alle typer af virksomheder og private, der kan booke Skanderborg Park til arrangementer og fester.

”Vi oplever stadig større efterspørgsel fra virksomheder, der gerne vil bruge vores skønne faciliteter til alt fra mindre møder til større konferencer, teambuilding eller bare en dag ude – og private, der ønsker at fejre livets store begivenheder her. Derfor er tiden nu kommet til en udvidelse,” siger Pernille Bille, der er adm. direktør på Skanderborg Park.

Byggeriet går i gang i maj og er færdigt i december 2026.

Ombygningen i hovedtræk

  • Ny konferencesal til gæsterne på Skanderborg Park med plads til 250 personer
  • Ny domicilejendom til Finanssektorens Uddannelsescenters 80 medarbejdere
  • De tidligere kontorlokaler bliver renoveret og ombygget til 36 nye hotelværelser
  • Nye parkeringspladser
  • Indvendige forbedringer af det eksisterende Skanderborg Park
Mette Lund Grønbæk

Vil du høre mere?

Mette Lund Grønbæk

Finans, administration og it

8993 3210

mlg@finansudd.dk

Seneste nyheder fra FU

Ledelse: 17. december 2025

"Det gør mig til en bedre leder"

Ledelse: 3. december 2025

En god leder i en kompleks virkelighed

Netværk: 18. november 2025

Netværk er populære som aldrig før

Læring: 13. november 2025

Advisory board ser dagens lys

Hvidvask: 6. november 2025

Kommunikation i kampen mod hvidvask

Master i Ledelse: 3. november 2025

Master i Ledelse holder højt niveau