Ny afdelingschef i Pension & investering

Lars Gabelgaard Madsen er ny afdelingschef i Pension & investering på Finanssektorens Uddannelsescenter.

Lars Gabelgaard har de sidste fire år været souschef i Uddannelsesafdelingen på FU. Den 1. august overtager han tøjlerne i Pension & investering.

Efter 12 år har afdelingschef i Pension & investering, Pernille Schwartz, besluttet sig for at trække sig som leder. Hendes afløser bliver Lars Gabelgaard, der i dag er souschef i Uddannelsesafdelingen på Finanssektorens Uddannelsescenter (FU) 

”Jeg glæder mig til de nye udfordringer. Både pension og investering er vigtige områder for alle pengeinstitutter, fordi det gør så stor en forskel for deres kunder. Det er også svært stof for nogle rådgivere. Derfor betyder det så meget, at vi hjælper rådgiverne med at gøre det enkelt. de føler sig trygge, når de skal tale med kunderne om de her ting,” siger han og fortsætter: 

”De har travlt i Pension & investering, og jeg kommer over til en afdeling med dygtige og inspirerende kolleger, der altid går forrest.” 

Pernille Schwartz fortsætter som chefkonsulent og beholder ansvaret for IDD-løsninger, det årlige pensionsseminar og en række temadage om pension. 

"For mig handler god ledelse om, at medarbejderne trives og får mulighed for udvikling. Glade medarbejdere, der er hele mennesker, skaber gode resultater" 

Grunduddannelser og de næste skridt 

Lars Gabelgaard har været souschef i Uddannelsesafdelingen i fire år. Sin praktiske erfaring har han suppleret med lederuddannelsen Den nye leder på FU.  

”Jeg ser frem til at komme ud og prøve det, jeg har lært, i en ny sammenhæng. Fagligt ser jeg et stort potentiale i at koble grunduddannelserne endnu bedre til det faglige næste skridt, hvad enten det er pension, investering eller noget tredje. Her tror jeg det er en fordel, at jeg kender grunduddannelserne så godt,” siger han. 

Både som underviser og leder er det arbejdet med udvikling af mennesker, der især optager Lars Gabelgaard.  

Det fede ved grunduddannelserne er fornemmelsen af, at vi virkelig gør en forskel for de unge mennesker. Den samme forskel ønsker jeg at gøre som leder. For mig handler god ledelse om, at medarbejderne trives og får mulighed for udvikling. Glade medarbejdere, der er hele mennesker, skaber gode resultater,” siger han og fortsætter:  

”På den måde når vi de resultater, vi skal. Dét glæder jeg mig til at stå i spidsen for.” 

Lars Gabelgaards CV 

 

RådgiverUnibank/Nordea: 1998-2006 

Finanssektorens Uddannelsescenter (FU): 2006-2010 

Pensionsrådgiver/konsulent, Vestjysk Bank: 2010-2011 

Rådgiver, Nordea: 2011-2013  

FU, chefkonsulent i Uddannelsesafdelingen: 2013-2020 

FU, souschef i Uddannelsesafdelingen: 2020-2024 

FU, afdelingschef i Pension & investering: 2024- 

Lars er gift med Marie og far til Didde og Karla. Familien bruger meget tid på fodbold, gymnastik og rejser.

Lars Gabelgaard Madsen

Vil du vide mere eller i kontakt med Lars?

Lars Gabelgaard Madsen

Uddannelsesafdelingen

8993 3360

lgm@finansudd.dk

En verdensklasserådgiver kan mere end sit fag

Lars Gabelgaard fortæller om jobbet som rådgiver, der hele tiden udvikler sig. Udover at have styr på det bankfaglige er også personlighed og relationer afgørende.

Læs mere En verdensklasserådgiver kan mere end sit fag

Bliv klogere på pension og formue

Læs mere Katalog

Seneste nyheder fra FU

Uddannelse: 26. juni 2024

Tidligere trainee hjælper nye på vej

Klumme: 25. juni 2024

Klumme: 68 milliarder om året

Rådgivning: 20. juni 2024

Kundefokus i alt

KundeBenchmark: 3. juni 2024

Kundetilfredshed er meget mere end et tal