Andre virtuelle metoder til læring

Der er stor fokus på at få effektiv læring på kortere tid. Derfor vil vi gerne inspirere dig til at tænke læring på nye måder. Vi anvender virtuelle læringselementer i mange forskellige sammenhænge og varierer dem, så de passer til det eksakte formål.

Virtuel undervisning og webinarer

Selv i et lille land som Danmark er fysisk afstand en begrænsende faktor. Derfor er det populært at afholde virtuel undervisning og webinarer. 

Virksomhederne sparer tid og penge, og deltagerne har den samme mulighed for at stille spørgsmål til underviseren og diskutere med de øvrige deltagere i det virtuelle rum som i det fysiske. Og vi optager gerne undervisningen, så deltagerne kan gense det bagefter, hvis de ønsker.

Video- og lydstudie

Udover fagfolk har FU sit eget videostudie med alt det nødvendige udstyr og et lydstudie til at optage speak. 

Vi kan hjælpe dig med hele processen fra manuskript, optagelse og redigering til endelig publicering.

Video sparer tid

Ved komplicerede emner kan videobaseret undervisning være en meget velegnet løsning.

I mange af vores egne læringsaktiviteter anvender vi derfor video til at understøtte formidling og læring.

Vi har stor succes med videobaserede e-learning-kurser til f.eks. re-certificering af investeringsspecialister. Her gennemgår faglige eksperter indholdet og supplerer det med opgaver og relevante cases.

E-bøger er nemme at opdatere

E-bøger til computer og tablet er velegnede til et tekstbaseret indhold, som jævnligt skal opdateres. De faglige opdateringer sker centralt, så læseren altid har adgang til den nyeste udgave og et opdateret fagligt indhold via sin e-bogs-reader. Som læser af en e-bog slipper du for at holde styr på retteark og for at købe nye bøger, hver gang der sker en opdatering.

Finanseleverne bruger i stor udstrækning e-bøger på deres fag.

Ønsker du at udgive en e-bog, hvor dine faglige eksperter leverer det faglige indhold, så hjælper vi gerne med alt fra design og teknisk set up til publicering. FU leverer naturligvis også gerne det faglige indhold til din e-bog og sikrer, at det er rettet direkte mod den ønskede målgruppe.

 


Web-publikationer giver læseren en større oplevelse

Søger du en løsning, som præsenterer et begrænset indhold, kan en web-publikation være den bedste løsning. En web-publikation er en digitaliseret, grafisk brochure, der kan være beriget med lyd, video og links. FU anvender iPaper-teknologien til online-magasiner og kataloger med en lækker og intuitiv brugeroplevelse.

Som udgangspunkt leverer du blot materialet til os som en almindelig pdf, eller vi udarbejder materialet for dig. Herefter beriger vi pdf’en med grafik, links, video, speak og anden interaktion, så dine læsere får en oplevelse, når de ser den.

 


Screencast formidler dit budskab hurtigt og levende 

I en screencast supplerer vi en skærmoptagelse med lyd f.eks. som en speaket PowerPoint-præsentation. Det er en let og hurtig måde at formidle et budskab på en levende måde.

FU hjælper dig gerne med at udvikle nogle gode skabeloner, som får jeres egne præsentationer til at se meget professionelle ud. Vi har desuden stor erfaring med at optage, redigere og synkronisere forskellige former for screencast. Når det er på plads kan vi hjælpe med at publicere den endelige leverance til det ønskede format f.eks. mp4.

 


Speed drawing viser let komplicerede sammenhænge

Speed drawing er en hurtig digital tegning, som er god til at forklare processer og forløb og til at skabe overblik over komplicerede sammenhænge. Med speed drawing bygger vi dine budskaber op visuelt og supplerer dem med tekst, grafik og speak og eller evt. underliggende musik. Vi kan både anvende færdige grafikelementer og tilføje egne tegninger og fotos.

 

Kom nemt igang

Vi hjælper jer i gang, når behovet opstår, uden at I skal ud og foretage en masse store investeringer.

Fra en lille præsentation til en totalløsning

Vi har masser af praktisk erfaring med at udvikle og gennemføre virtuel undervisning som video, webinar og e-learning – og vi har adgang til de relevante it-værktøjer og platforme.

 

Martin Hjortshøj
Afdelingschef
+45 8993 3215
+45 6029 5660
Kontakt Martin for at høre nærmere