Nyudviklede e-learning-kurser til finanssektoren
FUs e-learning-kurser får en mere varierende form og bliver hovedsagligt modul-baserede. Her kan du holde dig opdateret med de nyeste e-learning-kurser og se hvilke kurser, vi senest har ændret.
Vores afdeling for Virtuel Læring har været i gang med en gennemgribende omlægning af e-learning-kurser til finanssektoren.
Ved udgangen af 2017 har vi delt 40 eksisterende e-learning-kurser op i moduler og relancerer dem, så de giver en bedre brugeroplevelse og tilgodeser læringsstile.
Således får du som ansat i finanssektoren en mere målrettet og tidssvarende læring af vores e-learning-kurser, som alle FUs medlemmer har adgang til. Andre interesserede kan købe adgang til relevante e-learning-kurser enkeltvist. Kontakt FU for at høre nærmere om individuelle løsninger og firmaløsninger.
Målrettet og tidssvarende
De større e-learning-kurser bliver nu delt op i moduler.
Så kan du nøjes med at tage lige præcis det modul, du har brug for. Her og nu.
Eksisterende e-learning-kurser i en ny form baseret på moduler
Mange af emnerne kender du allerede, da de nye e-learning-kurser i vid udstrækning afløser de allerede eksisterende kurser.
E-learning-kurserne er altid opdaterede med fagligt indhold jævnfør nyeste praksis og lovgivning. Men nu bygger vi kurserne op på en helt ny måde i forhold til tidligere, så det øger læringen, udbyttet og effektiviteten.
Først og fremmest får mange af kurserne flere og kortere moduler, så det bliver nemmere at dykke ned i ét specifikt emne på kurset. Denne opdeling understøtter brugen af e-learning-kurserne som et opslagsværk i dagligdagen.
Desuden udvikler vi kurserne fra at være primært tekstbaserede til i langt højere grad at basere sig på speak, animationer, video m.m.
Målrettede moduler sparer tid og øger effektiviteten
Kurserne og modulerne opfylder de læringsmål, som er sat i og af branchen. De enkelte moduler hænger sammen med resultaterne fra kompetenceafklaringen, så du derfra får links direkte til de moduler, som er målrettet dit aktuelle behov for viden.
Det betyder, at du kan nøjes med at tage dét modul, du mangler, i stedet for at tage et helt kursus.
Det kalder vi effektiv læring på kortere tid.
Oversigt over de nyudviklede og opdaterede e-learning-kurser
November 2018: Børsnoterede aktier
November 2018: PAL-skat
Maj 2018: Persondata
April 2018: Rådgivning generelt
Marts 2018: Pensionsprodukter i livs- og pensionsselskaber
Februar 2018: Konvertering af realkreditlån
Februar 2018: Kreditvurdering - erhverv
December 2017: Relevant lovgivning
December 2017: Pension for selvstændige
December 2017: Sociale ydelser
December 2017: Puljeordninger
November 2017: Personskat
November 2017: Økonomisk forståelse (erstatter Portefølje)
November 2017: Investering generelt
November 2017: Nyt e-learning-kursus i Skat på investering (opr. Skatteregler investering)
Februar 2017: Nyt e-learning-kursus i Forsikringsprodukter
November 2016: Nyt e-learning-kursus i Pensionsprodukter i pengeinstitutter
September 2016: Nyt e-learning-kursus i Persondata
April 2016: Nyt e-learning-kursus i Investeringsforeninger
Februar 2016: Nyt e-learning-kursus i Obligationer
Februar 2016: Nyt kursus inden for pension og jura: Begunstigelse
Januar 2016: Nyt e-learning-kursus i Arv, skifte og uskiftet bo

+45 6029 5660