Kristina Bruse

Chefkonsulent
Uddannelsesafdelingen
Nysgerrig, engageret underviser med fokus på udvikling og gode kundeoplevelser.

Du møder Kristina som primær underviser for vores finanselever, trainees og bachelorer. Hun underviser på fagmoduler som fx pension, investering og bolig og udvikler - sammen med kollegerne - løbende undervisningsmaterialet, så det altid er opdateret og relevant.

Hun deltager også i udviklingen af nye kursusforløb og uddannelsesprogrammer, som er skræddersyet til at imødekomme de skiftende behov i finanssektoren.

Kristina brænder for at udvikle fremtidige rådgivere og være med til at give dem en god oplevelse i deres uddannelse. Udover den faglige udvikling, , sætter Kristina også en stor ære i at lære eleverne at skabe den gode kundeoplevelse - hendes mål er at gøre eleverne klar til at møde de udfordringer, de vil stå overfor i deres karriere som rådgivere.

Før FU har Kristina arbejdet en årrække i den finansielle sektor, hvor hun har arbejdet med en bred portefølje af både privatkunder og formuende kunder, været mentor for trainees og leder. 

Kristina har en HD i organisation og ledelse fra Aalborg Universitet. Derudover har hun gennemført uddannelsen “Den nye leder” fra FU, som har udstyret hende med de nyeste værktøjer og metoder inden for ledelse.

 

Skriv en besked til Kristina Bruse