Lotte Lüscher

Associate Clavis Erhvervspsykologi
Erhvervspsykolog med fokus på ledelsesudvikling og forandringsprocesser

Lotte arbejder med:

  • Paradoksledelse. Hun underviser i ledelsesforståelse, der matcher den komplekse og modsætningsfyldte hverdag, som ledere befinder sig i.
  • Ledelsesudvikling med fokus på komplekse problematikker, organisationsforståelse, teamudvikling og forandring.
  • Undervisning og udviklingsforløb om rådgiverfaget  hvordan man er den gode rådgiver med fokus på kunden og banken, men samtidig kan balancere mellem salg og faglighed.
  • Organisationsudvikling særligt med fokus på at samarbejde og implementere forandringsprocesser.
  • Ledersparring i form af samtaler med ledere, psykologer og personalegrupper, som ønsker at udvikle sig personligt og professionelt.


Lotte har stor erfaring fra finansverdenen. Udover at arbejde som underviser hos FU holder hun foredrag og tilbyder konsulentarbejde og samtaleforløb for pengeinstitutter, datacentre og kreditforeninger.

Siden 1993 har hun arbejdet som virksomhedskonsulent for private og offentlige firmaer, særligt med fokus på ledelsesudvikling og strategiske og organisatoriske forandringsprocesser.

Hun er uddannet erhvervspsykolog og har en ph.d. i ledelse. I dag er hun indehaver af konsulentfirmaet Clavis Erhvervspsykologi, som er specialiseret i ledelse, samarbejde og organisationsudvikling.

Lotte er også forfatter til bøgerne "Ledelse gennem paradokset – om ledelsesmæssig handlekraft i organisatorisk kompleksitet" og "Lederen mellem tvivl og handlekraft" – årets ledelsesbog 2018. Hun er desuden ansat som ekstern lektor ved Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet. 

Hun er autoriseret psykolog i Dansk Psykologforening og er efteruddannet blandt andet indenfor systemteori (Dispuk) og gruppedynamik (Tavistock Institute of Human Relations, London). Hun har også en coach-uddannelse fra Ashridge School of Business.

Læs mere om Lotte Lüscher

Skriv en besked til Lotte Lüscher