Farvel til en dynamo for uddannelse
Peter Vinther Christensen, bankdirektør i Salling Bank, konsul for Litauen, ridder af 1. grad af Dannebrogordenen, dekoreret med Forsvarets Medalje for Særlig Fortjenstfuld Indsats og gennem 12 år bestyrelsesformand for FU, takker af.
”Det passer fint nu - jeg sidder i bilen på vej over Fyn. Jeg er på vej til Amalienborg, og jeg har Prins Joachim og Grevinde Alexandra på bagsædet.”
”Det passer fint nu - jeg sidder i bilen på vej over Fyn. Jeg er på vej til Amalienborg, og jeg har Prins Joachim og Grevinde Alexandra på bagsædet.”
Så er interviewet skudt i gang.
Bestyrelsesformanden for Finanssektorens Uddannelsescenter, Peter Vinther Christensen, siger farvel og tak efter 17 år som medlem af bestyrelsen. De seneste 12 år har han siddet som formand.
Hvorfor Prins Joachim og Grevinde Alexandra sidder i bilen - og hvorfor en bankdirektør fra Salling er konsul for Litauen – det vender vi tilbage til.
For først og fremmest skal interviewet handle om Peter Vinther Christensens rejse med FU. Den rejse bliver der sat punktum for, når den 64-årige bankdirektør trækker sig tilbage i forbindelse med den planlagte fusion mellem Salling Bank og Sparekassen Vendsyssel. En fusion han i øvrigt støtter op om og selv betegner som både vellykket og visionær.
Et toptrimmet hjertebarn
Peter Vinther Christensen har med egne ord været vidne til en ”fantastisk transformation” af både finanssektoren og FU. Han lægger ikke skjul på, at FU har været et hjertebarn for ham, og han er stolt af den organisation, han giver videre:
”Den digitale udvikling er gået stærkt, og FU har evnet at tilpasse og være blandt de fremmeste inden for digital undervisning. Men det er ikke bestyrelsen eller mig, vi kan takke for det. Det er direktøren og medarbejderne på FU, der skal have hele æren for, at organisationen i dag er en toptrimmet, tidssvarende uddannelsesvirksomhed.”
Sektorens helt eget lækre hotel
Det er ikke kun uddannelserne, der løbende har tilpasset sig virkeligheden. En af de store ændringer, som Peter Vinther Christensen har stået i spidsen for, var, da FU’s hotel og konferencecenter, Skanderborg Park, i 2012 blev udskilt i et selvstændigt datterselskab.
”Vi har et superflot konferencehotel, som både sektoren og mange andre bruger, og som hele vejen igennem holder en meget høj standard.”
”Det var indlysende, at uddannelse i langt højere grad end tidligere ville komme til at foregå digitalt – enten derhjemme eller på kontoret. Vi måtte omstille Skanderborg Park til den virkelighed, og det gjorde vi ved en ny organisations- og ledelsesstruktur,” siger Peter Vinther Christensen, der er stolt af resultatet:
”Vi har et superflot konferencehotel, som både sektoren og mange andre bruger, og som hele vejen igennem holder en meget høj standard.”
Bliv ved med at banke på
Formanden er ikke et sekund i tvivl om, at der også er brug for et medlemsejet og medlemsbaseret uddannelsescenter i fremtiden.
”Det er indiskutabelt en styrke, at sektoren har et videnscenter som FU. FU er en dynamo for uddannelse, der hele tiden banker på og minder medlemmerne om, at de skal følge med. Der er et højt uddannelsesniveau i sektoren, og FU er en generator for det niveau,” siger Peter Vinther Christensen og fortsætter:
”FU er løbende i kontakt med medlemmerne. Det tætte samarbejde mellem sektoren og uddannelsescenteret er en kæmpe force, for der sker hele tiden udvikling baseret på involvering. Det sikrer, at uddannelserne matcher både sektorens nutid og fremtid.”
”Hvad skal vi gøre med Prins Joachim og Grevinde Alexandra, når jeg stopper?”
Tilbage til Prins Joachim og Grevinde Alexandra på bagsædet.
”Jeg har vogtet over de malerier som en løve. Og jeg har hele tiden tænkt på, hvad der skulle ske med malerierne, når jeg stoppede i banken."
Salling Bank blev ad snørklede veje i 2004 ejer af to store, royale portrætter af Prins Joachim og daværende Prinsesse Alexandra. Malerierne blev udført af en nu verdensberømt litauisk kunstner, og malerierne har været i banken siden da. Aftalen med Kongehuset var, at de ikke måtte anvendes kommercielt. Men de måtte hænge i banken og lånes ud til anerkendte kunstmuseer og gallerier. Peter Vinther Christensen skulle personligt garantere for det og passe på malerierne.
”Jeg har vogtet over de malerier som en løve. Og jeg har hele tiden tænkt på, hvad der skulle ske med malerierne, når jeg stoppede i banken."
Løsningen blev fundet sammen med kongehuset. Efter en henvendelse til Hoffet blev aftalen, at Prins Joachim og Grevinde Alexandra ville få overdraget malerierne som en personlig gave. De skal fremover hænge i en af Kongehusets ejendomme, og både Kongehuset og Peter Vinther Christensen er meget glade for, at malerierne nu ’kommer hjem’.
Så derfor er bankdirektøren på vej til kaffe på Amalienborg for at aflevere de to portrætter.
Den litauiske konsul
Så langt så godt. Men hvorfor er en bankdirektør fra Salling konsul for Litauen?
En idé og et opkald - og 15 minutter senere var en aftale om at sende de brugte computere til Litauen på plads.
”Ved årtusindskiftet fik vi hele tiden nye computere, da vores styresystemer og programmer blev større og større. Vi delte brugte computere ud i Danmark, men der var stadig mange computere til overs, og jeg tænkte, det måtte være muligt at bruge dem til uddannelsesmæssige formål et sted, hvor der var virkelig var brug for dem” siger Peter Vinther Christensen.
En idé og et opkald - og 15 minutter senere var en aftale om at sende de brugte computere til Litauen på plads. Hundredvis af computere fra den danske finanssektor kom til Litauen, og de litauiske skolebørn tog et kvantespring ind i EDB-alderen, fortæller Peter Vinther Christensen. Så ringede ambassaden og spurgte, om han ville være konsul.
Prinsen, gravhunden, adjudanten og obersten
Det sagde han selvfølgelig ja til. For sådan ér det bare med Peter Vinther Christensen. Han tager mod de udfordringer, der byder sig.
Historien om, hvordan han fik alle de danske computere renset og klargjort af en gruppe datamatikerstuderende og til gengæld sponserede en studietur til Silicon Valley og et løfte om fri pizza og cola, gemmer vi til en anden gang. Det samme gælder historien om dengang, han agerede chauffør for Prins Henrik, en adjudant, en oberst og en gravhund, da de under et officielt besøg i Viborg manglede en bil med chauffør. Hans nære tilknytning til Forsvaret er også en historie for sig.
Peter Vinther Christensen er selv en dynamo. Det har han været på FU, i lokalsamfundet og alle andre steder, livet har ført ham hen. På trods af at han ikke vil tage æren for, hvor FU er i dag, er der ingen tvivl om, at hans årelange engagement har gjort en kæmpe forskel.
Tak.
