Finanssektorens dobbelte kompetenceudfordring

”Sektorens fremtidige kompetencebehov” var derfor overskriften på årets Kompetencekonference, og adm. direktør på Finanssektorens Uddannelsescenter, Søren Laursen, var derfor inviteret med i en af dagens to paneldebatter.
Tallene er ret markante. Både medarbejdere og pengeinstitutter skal kunne noget andet i morgen, end de kan i dag. Uden en målrettet indsats, kommer sektoren til at mangle både højtuddannede og digitale kompetencer.

”Vi har brug for kloge hoveder, men vi har også brug for at gøre de kloge hoveder klogere.”

Sådan åbner Nadeem Farooq, der er konst. adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) ballet til FA’s Kompetencekonference 2021.

Udfordret på både kvalitet og kvantitet

Ifølge Martin Grønbæk Jensen, der er CEO i Digital Dogme, står finanssektoren overfor en dobbelt udfordring.

En undersøgelse, Digital Dogme har lavet sammen med bl.a. FA viser, at sektoren kommer til at mangle både kvantitet (der er stor efterspørgsel på medarbejdere med digitale kompetencer) og kvalitet (der er stor efterspørgsel på medarbejdere med en videregående uddannelse).

Videreudvikling af videreuddannelse

”Sektorens fremtidige kompetencebehov” var derfor overskriften på årets Kompetencekonference, og adm. direktør på Finanssektorens Uddannelsescenter, Søren Laursen, var derfor inviteret med i en af dagens to paneldebatter.

"Vi skal ikke bare undervise. Vi skal være en lærings- partner, der forstår både virksomhedens retning, og hvad medarbejderne har brug for. Dén form for læring er der virkelig store perspektiver i."

Sektoren bliver digitaliseret med lynets hast og samtidig skal den leve op til regulatoriske krav. Efterspørgslen på højtuddannede og medarbejdere med digitale kompetencer kan ikke løses med rekruttering alene, og derfor er efter- og videreuddannelse en del af løsningen. Men:

”Jeg tror på, at vi som udbyder uddannelse, skal væk fra primært at se på, hvad der foregår på skolebænken. Den vigtigste læring sker i hverdagen, og det skal vi fokusere på. Derfor er det sindssygt vigtigt for os at arbejde med læringskultur, forankring og ”transfer”, altså hvordan man bringer ny viden i spil hjemme i virksomheden,” sagde Søren Laursen og fortsatte:

”Vi skal ikke bare undervise. Vi skal være en læringspartner, der forstår både virksomhedens retning, og hvad medarbejderne har brug for. Dén form for læring er der virkelig store perspektiver i.”

Mangel på forankring

Hvor store perspektiverne er, blev bekræftet af Stina Vrang Elias, der blandt meget andet er adm. direktør for tænketanken DEA. Ifølge hende er der en ret stor udfordring med forankring.

DEA har spurgt medarbejdere, der har været på efteruddannelse, i hvor høj grad arbejdspladsen fulgte op på læringen efterfølgende.

37% af de adspurgte svarede ”slet ikke” og 31% svarede ”i mindre grad.” Det er problematisk i et samfund, hvor der i stigende grad er brug for efteruddannelse, siger Stina Vrang Elias:

”Udviklingen stiller øgede krav til omstilling. Teknologien ændrer arbejdsmarkedet – og vi skal blive på arbejdsmarkedet i længere tid. Derfor er det nødvendigt både at fokusere på motivationen for at efteruddanne sig og hvordan, læring bliver forankret.”

Vi skal kunne noget i morgen, vi ikke kan i dag

Den dobbelte udfordring kan ikke alene løses med rekruttering. Den kan heller ikke alene løses med formel uddannelse.

"Målet er at få medarbejdere og virksomheder til at kunne noget i morgen, som de ikke kan i dag."

Skal finanssektoren lykkes med missionen, er den ifølge Martin Grønbæk Nielsen også nødt til at fokusere medarbejdernes mindset – ikke mindst om det digitale:

”Målet er at få medarbejdere og virksomheder til at kunne noget i morgen, som de ikke kan i dag. Derfor bliver ledelse, mindset og personlige kompetencer lige så vigtige som det faglige – hvis de ikke allerede er det i dag. ”

Digital kompetenceudvikling er gratis via Finanskompetencepuljen 

 

FAKTA: Digitalisering og regulering øger efterspørgsel

FA’s fremskrivninger viser, at sektoren kommer til at mangle 8.000 medarbejdere med en videregående uddannelse – og halvdelen af dem skal have en lang videregående uddannelse.

Tallene viser også, at efterspørgslen på netop den type medarbejdere stiger hurtigere i finanssektoren end på resten af arbejdsmarkedet.

Det skyldes to ting: For det første et stort behov for digitale kompetencer. For det andet at reguleringen af sektoren og kravene til implementering af eks. compliance- og AML-initiativer stiller nye krav til medarbejderne.

Claus Godt Hansen
Claus Godt Hansen
Kunde- og markedschef
8993 3374
Hvordan skal vi løse udfordringen...? Snak med Claus.

Seneste nyheder fra FU

Talentudvikling: 4. april 2024

Strategisk vigtigt generationsskifte

Læringskultur: 2. april 2024

I GrønlandsBANKEN lever læringskulturen

Databeskyttelse: 22. marts 2024

Ny onlineuddannelse om databeskyttelse

Investering: 1. marts 2024

Ny uddannelse: Simple investeringsprodukter