10 år er gået – 10.000 certificeringer bestået

I år er det 10 år siden, at en verdensomspændende finanskrise var et faktum. Og i torsdags blev test nummer 10.000 i rød certificering bestået. Hvordan de to ting hænger sammen, kan du læse her.

Efter finanskrisen i 2008 er der kommet flere og flere reguleringer fra både EU og Finanstilsynet i Danmark. Reguleringerne udmønter sig i en række kompetencekrav til medarbejdere i pengeinstitutter. Kravene er til for at beskytte forbrugerne, når de investerer, køber bolig, opretter visse typer pensioner og tegner forsikringer. 

Tillykke til Silvia Sølvsteen fra BIL Danmark, som bestod rød certificering i torsdags. Silvias test var nummer 10.000 i rækken af røde certificeringstests. Her får hun blomster af chefkonsulent Claus Henriksen fra FU, som har været med til at udvikle testene bag de røde certificeringer.

Højere krav til dem, som arbejder med investering  

Investeringsområdet var det første område, som blev underlagt reguleringer med nye kompetencekrav. Det medførte, at investeringsprodukter blev delt op i henholdsvis grøn, gul og rød (jf. Risikomærkningsbekendtgørelsen i 2011). Grøn svarer typisk til lav risiko, gul til højere risiko og rød svarer til højeste risiko.

En mere konkret beskrivelse er, at kunden ved grønne produkter har minimal risiko for at miste sit investerede beløb, ved gule kan hele det investerede beløb mistes, og ved røde produkter kan kunden risikere at miste mere end det indskudte beløb eller produktet er svært at gennemskue.

Læs mere om lovkravene til rød, gul og grøn

 

Hvad er rød, gul og grøn?

Investeringsprodukter blev i 2011 delt ind i 3 kategorier: rød, gul og grøn.

De beskriver graden af risiko og kompleksitet, hvor rød enten indebærer risiko for højt tab eller er komplekst at forstå.

Siden 2011 har rådgivere, der formidler gule og grønne produkter, altså skullet leve op til nogle specifikke kompetencekrav, mens de, som arbejder med røde produkter, skal bestå en prøve hvert 3. år med maksimum 3 forsøg. Hvis rådgiveren ikke består i 3. forsøg, får vedkommende karantæne og kan tidligst prøve igen året efter.

Kigger man på omfanget af reguleringer, som har medført nye og højere kompetencekrav for medarbejdere i pengeinstitutter de sidste 10 år, viser det sig, at investeringsområdet ikke kun var først, men også er topscoreren (se infografik nederst).

 

Varierende krav til kompetencer og dokumentation

Men flere andre områder i finanssektoren har de sidste 10 år fået reguleringer, som har betydet, at ansatte skal have bestemte kompetencer; og pengeinstituttet skal sikre, at medarbejderne lever op til kravene.

Kravene varierer og kan for eksempel være systematiske uddannelsesforløb, som medarbejderen skal gennemføre og/eller en løbende opfølgning på medarbejdernes kompetencer og vidensniveau. Den løbende opfølgning kan have forskellige former for eksempel awarenes-information, online-tests, fysisk eksamen eller krav om (gen-)certificering.

Desuden skal pengeinstituttet til enhver tid kunne dokumentere over for Finanstilsynet, at de lever op til kravene. Ligesom opfølgningen varierer graden af dokumentation også. Man skelner imellem henstillinger, hvad der skrives ind i egen forretningsgang, og hvad der kræver en decideret test af medarbejdere.

 

Vil du også til at rådgive om investering, så tjek ny uddannelse for rådgivere

Silvia Sølvsteen, Senior Investment Advisor i BIL Danmark, brugte kun ét forsøg, da hun i torsdags bestod en rød certificeringstest. Det betyder, at hun nu er certificeret til at rådgive kunder om risikofyldte investeringsprodukter de næste 3 år, hvorefter hun skal tage en ny test.

 

Branchen har højere ambitioner

For hver regulering har FU (Finanssektorens Uddannelsescenter) udviklet relevante løsninger i form af kurser, e-learning, kompendier, awarenes-information, virtuelle ’træningsbaner’ og tests, for at pengeinstituttet kan arbejde kravene ind i sin forretningsgang på en måde, så medarbejderne får den krævede viden og pengeinstituttet sin dokumentation.

Når en regulering kræver en prøve, udvikler FU tests og eksamensformer, som Finanstilsynet kan godkende – og kurser som ofte kan tages online, og som giver viden og kompetencer til at bestå prøverne.

Ofte efterspørger pengeinstitutter tests fra FU på et højere niveau, end det som loven kræver. Derfor har FU ved flere lejligheder udvidet et område med højere niveauer og/eller bredere profiler til hver dokumentation, og så er det op til pengeinstituttet at vælge, hvor meget ekstra viden deres medarbejdere skal have udover de lovmæssige krav.

Det gjorde sig for eksempel gældende, da FU udviklede løsninger til at understøtte Boligkreditdirektivet, hvor man kan nøjes med den ’smalle profil’, men også kan gå op i niveau, hvis pengeinstituttet ønsker, at deres rådgivere har et højere vidensniveau.

De seneste års reguleringer er EU-regulativer, herunder (udover de allerede nævnte) MiFiD II, IDD (Insurance Distribution Directive), Hvidvask og GDPR (persondata).

 

Infografik over nye kompetencekrav for ansatte i pengeinstitutter

Nedenfor kan du se infografik med oversigt over de områder, som siden 2008 har fået kompetencekrav eller ændringer til kompetencekrav, og hvordan pengeinstitutter i Danmark lever op til kravene.  

 

Sådan læser du infografikken om reguleringer efter 2008 

Egen forretningsgang: Pengeinstituttet bestemmer selv, hvordan de vil efterkomme kompetencekravene, og kan spænde bredt (f.eks. information på fællesmøder, e-learning, interne tests m.m.).

Lovkrav om test: Kompetencekravene skal overholdes ved en certificering eller test. Finanstilsynet godkender udbydere af tests/certificeringer. Her er Finanssektorens Uddannelsescenter godkendt til tests i rød certificering, og er p.t. de eneste aktive udbydere. Desuden har Finanstilsynet godkendt flere udbydere til test i IDD, deriblandt FUs løsning

Anbefaling fra FU: Når dokumentationen skal fremgå af pengeinstituttets forretningsgang, kommer FU typisk med en anbefaling og udvikler en løsning, som passer dertil.

Tine Hansen
Projektkoordinator og Konsulent for VidenBarometer®
+45 8993 3324
Kontakt Tine, hvis du vil høre mere om den praktisk afvikling af Rød Certificering

 

 

Skrevet af Berit Jørgensen