Fra sort skærm til løbende læring

Da hun første gang trådte ind ad døren i Skanderborg, var skærmen sort, og teksten var grøn. Anni Thisted var ved at skrive sit speciale i sproglig informatik, hvor man ”blandede sprog og EDB”. Uden rigtigt at vide, hvor udviklingen ville føre hen. 

“Der var ikke nogen, der vidste, hvad vi skulle kunne gå ud og arbejde med bagefter. Men underviserne havde en idé om, at det med EDB var fremtiden, og jeg kunne godt lide det praksisnære i det med at arbejde med fagsprog og kode i databaser,” fortæller Anni Thisted og fortsætter: 

”Da jeg første gang stiftede bekendtskab med et værktøj, hvor man kunne lave simpel interaktion, fx at lave en grøn cirkel og kode den til at blive rød, når man kørte musen hen over den – da var jeg helt hooked.”

Mødet med Windows og 30 timers systemtræning 

Det var midt i 1990’erne, at Anni Thisted sad på sit kollegieværelse og så en annonce i avisen for en projektansættelse på FU. Her skulle en projektgruppe på fem personer sammen med Sparekassernes Datacenter (SDC) udvikle undervisning i et helt nyt system: “Kernesystemet”, der havde en – på det tidspunkt – helt ny grafisk arbejdsflade med vinduer. 

“Det var helt nyt at lave undervisning med et grafisk udtryk, som vi kender det i dag. Før var det digitale primært tests, der var udviklet i mainframe med en sort skærm og grønne bogstaver,” fortæller hun.  

E-learningen var ikke et supplement, men en forudsætning for, at medarbejderne kunne arbejde i kernesystemet.  

”Medarbejderne i SDC-institutterne skulle gennemføre op mod 30 timers digital læring for at være klar, når systemet blev sat i drift. De tog simpelthen strømmen fra det gamle system og satte det nye til. Så folk skulle igennem e-learning – ellers kunne de ikke arbejde,” siger Anni Thisted.  

Siden da har digital læring i finanssektoren gennemgået flere markante kvantespring – både teknologisk, pædagogisk og organisatorisk. 

Nyt net – nye regler 

Omkring årtusindskiftet blev internettet allemandseje. Hvad det skulle komme til at betyde – også for uddannelse – var der ingen, der anede.  

“Vi vidste faktisk ikke, hvad vi skulle med internettet, og om vi overhovedet kunne bruge det til noget. Men da det for alvor slog igennem, ændrede det jo grundlæggende den måde, vi både producerede og distribuerede læring. Bøger og cd-rom’er blev gradvist erstattet af digitalt indhold, og det betød, at vi kunne udvikle og distribuere løbende – det gjorde en kæmpe forskel,” fortæller Anni Thisted.  

Når teknologien sætter grænser for læringen 

Når hun ser tilbage, har det altid været en forudsætning, at den teknologiske udvikling hos FU’s medlemmer er gået i mange forskellige tempi. I mange år satte pengeinstitutternes hardware klare begrænsninger for, hvad digital læring kunne indeholde. 

”Når pengeinstitutterne for eksempel ikke havde lydkort, kunne vi jo ikke lave læring med lyd. De kunne simpelthen ikke afvikle det. Så vi kunne ofte mere, end vores kunder kunne modtage, og så måtte vi jo holde igen,” fortæller hun og understreger, at det ikke er et stort problem længere.  

I de første mange år handlede digital læring hos FU primært om at formidle noget fagligt indhold digitalt – og det kunne FU. Læringsteori fyldte mindre.  

Fra teknologi til pædagogik 

Men især her ser Anni Thisted et kæmpe skifte. Fokus har ændret sig, og i dag handler digital læring ikke kun om indholdet, men i høj grad også om, hvordan mennesker lærer. 

”Det skifte er megaspændende. Det med at sætte fokus på læringsteori og -design, motivation og engagement hos deltageren. Det fylder rigtig meget hos os i dag, og det betyder meget for mig, at jeg hver dag beskæftiger mig med udviklingen af det felt,” siger hun. 

For Anni Thisted og alle andre på FU handler læring aldrig om bestemte teknologier eller platforme. Det handler om at forstå de behov, man skal dække. 

“Noget læring skal hjælpe medarbejdere med at handle her og nu. Andet skal skabe overblik og forståelse i en kompleks virkelighed. Vores opgave er at kunne begge dele – og hele tiden tage udgangspunkt i dem, der skal bruge læringen,” siger hun.

Nysgerrighed som drivkraft 

Anni Thisteds drivkraft er den samme, som da hun startede på FU: Hun er nysgerrig og vil udvikle læring, der skaber værdi i praksis: 

“Teknologien udvikler sig hele tiden, og det gør verden og sektoren og FU også. Hvordan sætter vi det hele i spil på nye måder, der fortsat motiverer og engagerer deltagerne – og hvad er det næste, der sker? Dét er fedt at arbejde med. Også efter 30 år. Tiden flyver jo afsted.”