Grønt fra toppen

Ledelsen i Andelskassen gik forrest i læring om bæredygtighed. Her kreditchef Kristian Dehn Kristensen, bankdirektør Alma Høj og HR-chef Mia Winkler Møller. 

Alle i Andelskassen ved, hvor banken står, og hvad banken gør i forhold til bæredygtighed. Bestyrelse og ledelse er gået forrest, og alle uden undtagelse har været på uddannelse.

Målet var klart: At skabe et fælles ståsted og blive klogere på bæredygtighed sammen. Vejen dertil begyndte med en fælles uddannelse for hele organisationen. 

”Det var ikke alle medarbejdere, der kunne se fidusen. Men alle skulle afsted, og de bedste tilbagemeldinger har vi faktisk fået fra de mest kritiske røster. De har virkelig fået en øjenåbner,” siger HR-chef i Andelskassen Mia Winkler Møller.   

Samarbejdet med FU har gjort det muligt at lave en uddannelse, der passer til os. FU er en partner, der er nem at samarbejde med, fordi vi kender hinanden så godt.

Alma Høj, bankdirektør i Andelskassen

Bestyrelse og ledelse i front 

Det var ikke kun medarbejderne, der skulle vide mere om bæredygtighed. Bestyrelsen og direktionen var med på det første hold på Andelskassens bæredygtighedsuddannelse. 

Det har haft afgørende betydning, at ledelsen var med og gik forrest, siger Kristian Dehn Kristensen, der er kreditchef i Andelskassen:  

”Hvis vi havde startet nedefra, havde kulturbærerne været de forkerte. Så vi valgte, at ledelsen skulle drive det fremad. Når det kommer oppefra og drypper ned gennem organisationen, står det klart for alle, at det her faktisk er noget, banken vil. 

”Vi fik skabt en uddannelse, der passer til vores hverdag. Det er en styrke.” 

Mia Winkler Møller, HR-chef i Andelskassen

Det rigtige 

Det er mere end noget andet viljen, der driver værket og den store indsats for at løfte vidensniveauet i Andelskassen, understreger bankdirektør Alma Høj.  

Det er rigtigt for os,” siger hun og fortsætter: 

Det er også komplekst – det synes vi også i ledelsen. Men bæredygtighed er noget, vi ønsker at arbejde med. Ikke fordi vi skal, men fordi vi vil. Vores fælles uddannelse giver os et fælles sprog og et fælles ståstedSå kan vi øve os på det sammen.” 

Bæredygtighed i Andelskassen 

  • Andelskassen har haft cirka 300 medarbejdere på uddannelse – og nye medarbejdere skal også igennem den fremadrettet. 

  • Uddannelsen tager udgangspunkt i ”Bæredygtig kundedialog” hos FU og er blevet målrettet til Andelskassen i et tæt samarbejde. 

  • Uddannelsen er gratis via Finanskompetencepuljen. 

Bjarne Klitgård Hallstrøm

Vil du høre mere?

Bjarne Klitgård Hallstrøm

Finansiel regulering og bestyrelse

8993 3571

bkh@finansudd.dk

Seneste nyheder fra FU

Jubilæum: 1. marts 2026

Fra sort skærm til løbende læring

Ledelse: 24. februar 2026

Sparekassen Danmark: Ledelse er en muskel

Personlig rådgivning: 24. februar 2026

AI påvirker rådgiverens job – men den tager det ikke

Regulering: 29. januar 2026

Ny certificeringsløsning i komplekse er klar

Nyhed: 28. januar 2026

AI har rykket en hel organisation