I bandernes finansielle fodspor

Mazdak Fabricius, Sabrina Guldager og Kristoffer Eriksen gav deltagerne på temadagen et unikt indblik i organiseret økonomisk kriminalitet. 

Økonomisk kriminalitet og organiseret kriminalitet hænger sammen. De ansatte i pengeinstitutterne spiller en nøglerolle i at opdage og standse kriminalitet.

Medarbejdere i pengeinstitutter spiller en helt central rolle i bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. 

Myndighederne har lige nu ekstra fokus på organiseret økonomiske kriminalitet, herunder rocker- og bandekriminalitet, og der bliver taget nogle gode og vigtige tiltag. Senest med udvidelse af Al Capone-samarbejdet som en del af bandepakke 4,” siger Sabrina Guldager, der er chefkonsulent på FU. 

Men, understreger hun, myndighederne kan ikke løfte opgaven alene: 

”Samarbejdet med private aktører er afgørende for, at vi som samfund lykkes med opgaven. Her spiller pengeinstitutterne en vigtig rolle i arbejdet med at komme organiseret økonomisk kriminalitet til livs.”  

Det var baggrunden for temadagen ”I bandernes finansielle fodspor”, som Sabrina Guldager var en af hovedkræfterne bag. Her blev organiseret kriminalitet belyst fra alle vinkler. Blandt andet af Mazdak Fabricius, der tidligere var medlem af rockergruppen AK81. 

Han var på podiet sammen med journalist Kristoffer Eriksen, som i årevis har beskæftiget sig med organiseret kriminalitet – ”primært den med rygmærker”.  

Penge til højre og venstre 

Kristoffer Eriksens interesse for økonomisk kriminalitet stammer fra barndomsvennen Mazdak. Deres relation gav journalisten Kristoffer en unik indgangsvinkel – og det gav mennesket Kristoffer en mulighed for at blive klogere på, hvordan hans ven Mazdak endte et helt andet sted end ham selv, til trods for at de voksede op og gik i skole sammen 

For Mazdak Fabricius startede den kriminelle løbebane i hooliganmiljøet omkring FC København. Det gik over i AK81, og det endte i Horsens Statsfængsel med en dom for drab.  

Da han var en del af det hårde rocker-bandemiljø, så Mazdak Fabricius fra første parket, hvordan både det kriminelle miljø og pengestrømmene gennem det ændrede sig.  

”Da jeg kom ind i miljøet sidst i 00’erne, var det nemt at betale med kontanter. Det var nemt at få finansieringfor bankerne lånte ud til højre og venstre. Det betød også, at det i forhold til i dag dengang var noget nemmere både at flytte og vaske sorte penge,” siger Mazdak Fabricius. 

En nål i en høstak 

Nu er alt i bankerne blevet sværere, og nettet bliver hele tiden strammere. Men det stopper ikke de kriminelle, siger Mazdak Fabricius:  

”I dag er det krypto og kontanter, der er valutaen, og det gør det også sværere for jer i bankerne at spotte de kriminelle transaktioner. I skal finde en nål i en høstak.”  

De kriminelle er innovative. Når vi hører om ældre medborgere, der bliver snydt af veltalende, unge mænd, der ringer og siger, de er fra banken, forestiller vi os måske, at det er en enlig svindler, der har fundet en lukrativ metode. Men journalist Kristoffer Eriksen fortalte på temadagen, at også den slags svindel kan være banderelateret.  

Et eksempel på det har journalisten set i en lejlighed i Helsinki, hvordan nu ulovlige bande Loyal To Familia (LTF) havde lavet et callcenter. Her boede en flok unge, hvis arbejde var at ringe primært ældre danske medborgere op og snyde dem for deres penge. Det blev til mere end 1 million euro i udbytte fra den lejlighed.

Kreative kriminelle 

Politikommissær Mike Johansen fra NSK (National Enhed for Særlig Kriminalitet) kalder de kriminelle bag mange former for økonomisk kriminalitet for ”kreative entreprenører”. Men, understreger han:  

”De har de samme basale menneskelige behov for indkomst, bolig, ferie og pension som gennemsnitsdanskeren – og derfor er kampen mod økonomisk kriminalitet ude i pengeinstitutterne så vigtig.” 

Økonomisk bedrageri er attraktivt 

Der er ikke mere kriminalitet i dag, det har bare en anden form.  

Ifølge Kristoffer Eriksen fylder økonomisk kriminalitet mere og mere – ikke mindst i rocker-bandemiljøet. Forklaringen er ret enkel: For de kriminelle handler det om at skaffe flest mulige penge med mindst mulig risiko.  

”En simpel cost-benefit-analyse viser simpelthen, at økonomisk bedrageri og kriminalitet er attraktivt. Risikoen er større ved at lave 10 mio. kr. på narkokriminalitet, end hvis du laver 10 mio. kr. på økonomisk kriminalitet, siger Kristoffer Eriksen.  

Derfor ser vi en ”voldsom” udvikling i alt fra simpelt bedrageri til hvidvask, databedrageri, identitetstyveri, brug af stråmænd, brug af fiktive virksomheder og så videre. Til gengæld har vi ikke set et bankrøveri i tre år.  

Hullerne bliver lukket 

Pengeinstitutternes store arbejde med at bekæmpe økonomisk kriminalitet betyder, at huller i systemet bliver opdaget og lukket. Men ingen kan hvile på laurbæerne, understreger Mazdak Fabricius. 

For de kriminelle finder altid en ny vej – og det sker også nu, hvor bankernes net er blevet mere finmasket.  

”Markedet rykker sig. Det bevæger sig hele tiden. Så lukker ét hul, finder markedet bare et andet. De kriminelle vil altid være der, og de tænker ikke på fællesskabet. De er fuldstændig ligeglade.”  

Du kan høre mere om organiseret kriminalitet i en række af Kristoffer Eriksens podcasts

Hør blandt andet "Bandeland", "Banderelateret" eller "Fremtidens kriminalitet".

Sabrina Guldager

Vil du høre mere?

Sabrina Guldager

Finansiel regulering og bestyrelse

8993 3281

sgu@finansudd.dk

Seneste nyheder fra FU

Byggeri: 13. maj 2025

Første spadestik til nyt byggeri

Generalforsamling: 8. maj 2025

Sydbank i FU’s bestyrelse

FKP: 16. april 2025

Finanskompetencepuljen er tilbage

Byggeri: 10. april 2025

Mere plads til læring