Finanstilsynet præciserer de målgrupper, der er omfattet af Boligkreditdirektivet

Medarbejdere skal dokumentere de kompetencer, der er relevante i forhold til deres arbejdsområde. Jo bredere medarbejderens arbejdsområde er, jo flere kompetencer skal de kunne dokumentere

Se i øvrigt nyeste information om Boligkreditdirektivet.

 

I forbindelse med FUs løbende dialog med Finanstilsynet har vi blandt andet talt om målgrupper. Herunder udfordringen med at nogle medarbejdere falder udenfor de gængse rådgivergrupper (f.eks. kreditmedarbejdere, backup etc.). Disse medarbejdere oplever, at de skal dokumentere kompetencer, som de ikke bruger i praksis.

Relevante kompetencekrav
Finanstilsynet har derfor præciseret, at en målgruppe alene skal dokumentere kompetencekrav, hvis de har et selvstændigt ansvar i forhold til at kreditvurdere, rådgive og udforme kundens boligkreditaftale (også selvom der ikke er direkte kundekontakt).

Målgruppen skal desuden kun dokumentere de kompetencekrav, der er relevante i forhold til deres arbejdsområde. Det vil sige, at jo bredere medarbejderens arbejdsområde er, jo flere kompetencer skal de kunne dokumentere. 

 

FU opdaterer test
Det åbner muligheden for at nuancere kravene mere til de respektive målgrupper. På FU arbejder vi nu med at gennemgå testene til de målgrupper, der falder udenfor rådgiverfunktionen. Det gælder primært: 

  • Kreditmedarbejderen: tidligere 65 spørgsmål nu ca. 30 spørgsmål
  • Support/Backup/Tinglysningsmedarbejderen: tidligere 65 spørgsmål nu ca. 20 spørgsmål

Lige nu arbejder vi på at målrette spørgsmålene direkte til målgruppen, så de afspejler deres egen dagligdag fremfor den generelle rådgivers.
 
De nye tilpassede dokumentationer til kredit- og tinglysningsmedarbejderen er klar fra januar 2018.

Se nyhed fra den 19. januar 2018: Boligkreditdirektivet: Nye test klar til kredit- og supportmedarbejdere 

Anne Bessmann Danielsen
Anne Bessmann Danielsen
Projektleder og konsulent
8993 3290
Har du spørgsmål til det praktiske, så tag fat på Anne

Seneste nyheder fra FU

Netværk: 18. november 2025

Netværk er populære som aldrig før

Læring: 13. november 2025

Advisory board ser dagens lys

Hvidvask: 6. november 2025

Kommunikation i kampen mod hvidvask

Master i Ledelse: 3. november 2025

Master i Ledelse holder højt niveau

AI: 29. august 2025

FU lancerer AI-chatbot