Passion som drivkraft i 25 år
Da Susanne Døssing for 25 år siden, så et jobopslag for FU, tænkte hun: "Selvfølgelig kan jeg det." Det kunne hun i dén grad.
Susanne Døssing er et begejstret menneske. I 25 år har hun haft FU som arbejdsplads – og hverken begejstring eller engagement er aftaget.
”FU i dag er selvfølgelig meget forskellig fra det FU, jeg startede på for 25 år siden. Men essensen er den samme. Passionen, engagementet og ånden blandt medarbejderne er den samme. Det er helt unikt – og det er det, der driver mig,” siger Susanne Døssing og fortsætter:
”FU er et hus, hvor man altid er åben for nye idéer. Hvis jeg får en idé og viser, at den kan gøre en forskel for sektoren og for FU, så er der grønt lys. Det er et sted med højt til loftet og stor tillid. Den grundholdning tror jeg på, og det er for mig ekstremt motiverende.”
Kulturchokket
I 1989 starter Susanne Døssing som bankelev i Handelsbanken. Kort efter hun starter, fusionerer Handelsbanken med Danske Bank og Provinsbanken i et nyt Danske Bank. Her er hun i 10 år, inden hun i 1999 træder ind ad dørene på FU. Susanne Døssing betegner skiftet fra bank til uddannelsescenter som et kulturchok.
”På FU møder jeg for første gang de små og mellemstore banker og sparekasser. Jeg bliver vildt overrasket over, at der findes mere end 100 forskellige pengeinstitutter i Danmark. Derudover er der på FU en stor grad af frihed under ansvar. I Danske Bank var der i årene efter fusionen fokus på ensretning af kulturer, og det betød bl.a. en relativt stram styring. Så det med friheden var jeg ikke forvænt med,” fortæller hun.
Men mødet med FU er meget mere end et kulturchok.
”Fra dag ét følte jeg, at jeg var kommet hjem. Jeg var på mange måder lidt af en grim ælling i datidens Danske Bank. Jeg fyldte for meget, stillede for mange hvorfor-spørgsmål, var ikke “bank-agtig” nok og udfordrede beslutninger, hvis jeg ikke kunne se meningen med dem,” siger Susanne Døssing og fortsætter:
”På FU var jeg lige pludselig omgivet af folk, der var ligesom mig. Skæve profiler med masser af idéer. Kort sagt en flok fantastiske kolleger, der har påvirket mig, hjulpet mig og spejlet mig. Sådan har det været gennem 25 år nu, og det er jeg vildt taknemmelig for.”
”Selvfølgelig kan jeg det”
Da den unge Susanne Døssing ser jobopslaget, har hun aldrig hørt om Finanssektorens Uddannelsescenter. Men hun har prøvet kræfter med at undervise internt i Danske Bank og kender som rådgiver lidt til pension. Så ”selvfølgelig kan jeg det”, tænkte hun – og fik jobbet.
Hun starter i den faglige afdeling. Her underviser de i pension, investering, bolig og kredit på et FU, der var et helt andet hus end i dag med meget opdelte afdelinger og uden det store samarbejde på tværs, fortæller Susanne Døssing.
Dengang var der et stort, åbent udbud af kurser, som alle blev afholdt i Skanderborg og typisk varede i flere dage.
”Det var fra morgenstunden til mindst kl. 19 om aftenen. Men på trods af de lange dage var dét at komme på kursus dengang også en belønning for mange deltagere. Det var ikke nødvendigvis, fordi de skulle hjem og implementere en hel masse ny viden om pension eller bolig. Nogle tog på kursus i det, der i forvejen interesserede dem, og så nød de turen til Skanderborg, at blive bespist med fin mad og være hernede i fire dage. Så det var en anden tid,” siger Susanne Døssing.
Nye tider
Tiderne ændrer sig – på FU og i sektoren.
Både efterlønsreformen og Pinsepakken (en kombineret skattereform og finanspolitisk stramning) træder i kraft i 1999, og formidlingen af de to reformer er noget af det første, Susanne Døssing kaster sig ud i.
Medlemmerne bliver tilbudt 3 timers undervisning om formiddagen om Pinsepakken og 3 timer om eftermiddagen om efterlønsreformen.
”Dengang foregik næsten al undervisning i Skanderborg. Jeg kørte land og rige rundt med to store mapper proppet med overheads for at klæde sektorens medarbejdere på til ændringerne – og det var en ret ny tilgang,” siger Susanne Døssing.
Større krav til kompetencer og regulering
Tilbage i 1999 var der 187 pengeinstitutter i Danmark.
”Der var virkelig stor forskel på, hvordan man drev et pengeinstitut dengang – vi havde jo både den lille andelskasse med fem medarbejdere og de helt store banker. Der var forskellige krav til, hvad medarbejderne skulle kunne fagligt, hvad banken forventede, og hvordan man arbejdede med kunderne. Nogle institutter var meget nytænkende, andre var temmelig konservative.”
Diversiteten i sektoren svandt i takt med stigende regulering, der især tog fart efter finanskrisen sidst i 00’erne. Indtil da var der ikke ret mange deciderede krav fra Finanstilsynet til medarbejdernes kompetencer.
“Reguleringen og compliancekrav kom til at gøre en kæmpe forskel. I 2012 kommer ”rød certificering” som en direkte udløber af finanskrisen – og derfra bliver der bare bygget på,” fortæller Susanne Døssing.
Derudover ændrede pengeinstitut-landskabet sig. Finanskrisen førte til lukning af en række institutter, og i det efterfølgende årti kom der en bølge af fusioner. I 2022 var der 56 pengeinstitutter i Danmark.
Kærlighed og had
Undervisning, udvikling, projektstyring, censor på IDD og tillidsrepræsentant – Susanne Døssing har været involveret i rigtig mange af de ting, der er sket i sektoren og på FU de seneste 25 år. Siden 2009 har hun været keyaccountmanager. En svær beslutning, for Susanne Døssing elsker at undervise.
Så det blev et både-og – og det er det fortsat.
”Det her er ikke et job, jeg bliver træt af. Jeg har prøvet så mange ting. Jeg kunne have jobbet i 50 år, hvis jeg fysisk kunne holde til det,” siger Susanne Døssing.
Direkte adspurgt, hvad det fedeste i hendes arbejdsliv er, kommer svaret prompte.
”Det er FU. Min relation til vores medlemmer og mit samarbejde med dem, kulturen, kollegaerne, opgaverne. Jeg elsker mine arbejdsopgaver. På nær at skrive referater. Jeg hader at skrive referater. Men jeg er blevet så gammel, at jeg godt ved, at det følger med,” siger hun med et smil og fortæller, at hun følger med i udviklingen inden for AI og drømmer om den dag, en AI-assistent kan lave det perfekte referat for hende.
En stærk og professionel partner
For 25 år siden var der masser af varer på FU’s hylder. Men det var mere ”take it or leave it”.
”I dag er vi en læringspartner. Vi kommer nysgerrigt ud til kunderne og finder sammen med dem ud af, hvilke behov netop de har, og hvordan det giver bedst mening at skrue tingene sammen hos dem. Det er den store forskel på FU dengang og FU nu. FU er en meget stærkere og endnu mere professionel partner i dag end for 25 år siden,” siger Susanne Døssing og fortsætter:
”Men vores værdier og de mennesker, vi er, er stadig de samme. Samme type, samme engagement, samme passion.”
Engagementet og passionen er ifølge Susanne Døssing en afgørende faktor – også når vi kigger frem
”Vi har rykket os voldsomt på de sidste 25 år, og den udvikling skal vi holde fast i. Vi er ikke bare nogle, der følger med; vi er på forkant og en sparringspartner for sektoren. Vi skal holde fast i vores ambition om at være sektorens læringspartner og et fyrtårn for sektoren. Vi skal finde løsninger, så der ikke er 40 institutter, der alle individuelt skal opfinde den dybe tallerken. Vi laver forarbejdet, udvikler løsninger sammen med sektoren og står på mål for, at tingene er i orden. Det tror jeg virkelig på, at både sektoren, vi og samfundet vinder på. Det ser jeg frem til at være en del af.”