Associates - FUs korps af eksterne eksperter

Finanssektorens Uddannelsescenter har kontinuerligt et vågent blik for, hvad der rør sig, og hvem der kan bidrage med inspiration og nye spændende perspektiver

FU ønsker at hjælpe vores medlemmer med kompetence- og organisationsudvikling i bred forstand. I mange tilfælde vil FUs egne konsulenter selv have de kompetencer og ekspertviden, der skal til.

Vi tilbyder også adgang til en række dygtige eksterne konsulenter og eksperter, blandt andet inden for områder som supplerer vores egne kompetencer. Ideen er således altid at kunne give jer adgang til nogle af de bedste konsulenter med ekspertviden inden for det specifikke område, virksomheden ønsker. 

 

Som medlem af FU giver associate-konceptet dig disse fordele

  • FU screener løbende markedet for dygtige eksperter og eksterne konsulenter, så du ikke selv behøver at bruge energi på denne opgave (vi ved alle, hvor mange konsulenter, man bliver kontaktet af og løbende skal forholde sig til).
  • FU vælger og præsenterer de konsulenter (=associates), vi finder bedst og præsenterer dem blandt andet på vores hjemmeside.
  • Associates får en særlig tilknytning til FU, og vi vil løbende ”overvåge” deres performance.
  • FU kan tilbyde en bred palette af kompetencer og konsulenter med specifik ekspertviden uden at være belastet af faste omkostninger.

Hør mere om fordelene ved FUs associate-korps her:

 

Let adgang til en række af de skarpeste eksterne konsulenter til medlemspris

Vælger du at benytte en associate til en konkret opgave, vil prisen maksimalt svare til den, du skulle betale ved køb af ydelsen direkte hos konsulenten eller eksperten. I nogle tilfælde sparer du som medlemsorganisation tilmed momsen. Associates vil samtidig skulle betale et fee til FU som markedsføringskanal – et fee der er med til at reducere medlemmernes kontingentbetaling. På denne måde fungerer FU som indkøbsforening.

Gruppen af associates vil løbende udvikle sig med udgangspunkt i medlemmernes efterspørgsel og erfaringer med de enkelte associates. Vi vil løbende evaluere de ydelser, de leverer og vurdere behovet for tilknytning af andre eksperter eller flere eksterne konsulenter. Du er altid velkommen til at kontakte os med forslag til mulige associates.

 

FUs korps af associates

Kontakt FU

Ønsker du at høre mere om vores associate-koncept eller om konkrete associates, er du velkommen til at kontakte os.

Lars Munch Svendsen
Afdelingschef
+45 8993 3299
+45 6038 6299
Kontakt Lars Munch Svendsen hvis du ønsker at vide mere
Claus Godt Hansen
Salgs- og markedschef
+45 8993 3374
+45 2527 0583
Kontakt Claus Godt Hansen hvis du ønsker at vide mere